Tricked taber første ligakamp

Tricked tabte sæsonens første POWER Liga-kamp mod rivalerne fra Los Reyes.

Tirsdag aften markerede endnu en spilledag i POWER Ligaen, hvor mange hold var i aktion ned gennem divisionerne.

Særligt Tricked havde travlt i POWER Ligaen, hvor både SERA og Los Reyes var på menuen.

Førstnævnte tog de imod 20:00, hvor der gennem hele duellen var klar niveauforskel på de to mandskaber.

De mødtes på Nuke, hvor vaskebjørnene med en 16-5-sejr sikrede sig tre point i en kamp, hvor særligt PR1mE brillerede.

Med en sejr over Los Reyes kunne man altså gøre rent bord i tirsdagens kampe, men sådan skulle det ikke gå mod et velspillende Los Reyes-hold, der fik en flyvende start.

Det konverterede de til en 16-8-sejr på Overpass, hvor Ryxxo lukkede og slukkede med en 1,68-rating.

Stillingen i POWER Ligaen:

Også i POWER 1. Division var der gang i kampprogrammet, og navnligt Faceit Fiat havde rigeligt at se til med hele fire kampe på programmet.

De lagde ud mod SASHI, der gav Fiat-spillerne en dårlig start med en 16-10-sejr.

Den dårlige start blev dog fulgt op af Faceit Fiat, der efterfølgende hentede seks point med 16-14- og 16-11-sejre mod henholdsvis Falcons og Bricksports.

De flotte præstationer blev afrundet med en stensikker 16-5-sejr mod IGNITE, hvilket betyder, at holdet nu har førertrøjen i 1. Division efter fem kampe.

Stillingen i 1. Division:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.