
Førstepladsen i sigte for Tricked
En ny spilledag i POWER Ligaen og divisionerne er over os, og tirsdag aften skal vi have kampe fra de tre øverste rækker på Dust2-streamen.
Aftenen begynder i 1. division, hvor SASHI og Faceit Fiat brager sammen klokken 18:00.
SASHI har stadig en sejr til gode i denne sæson, mens Faceit Fiat omvendt er ubesejrede og ligger fint til i toppen af tabellen. Netop Faceit Fiat lukker også aftenen ned, når de klokken 22:00 tørner sammen med IGNITE, der ligger sidst i 1. division.
Førstepladsen i sigte
Når klokken slår 20:00 vender vi blikket mod POWER Ligaen, og her skal Tricked i ilden.
De gæster SERA, der mandag fik sine første point denne sæson med en sejr over Fjerritslev Gymnasium.
Der er dog ingen tvivl om, at IceBergs tropper er storfavoritter til opgøret.
Lige efter venter der et - på papiret - mere lige opgør. Her skal Tricked nemlig i kamp mod Los Reyes, og vi har således en gentagelse af sidste sæsons semifinale på programmet.
Her endte Los Reyes med at tage sejren 2-1 og vandt efterfølgende finalen over MASONIC. Men sikkert er det, at alt kan ske, når Tricked og Los Reyes mødes.
Skulle Tricked gøre rent bord tirsdag aften, vil de lægge sig op på siden af MASONIC, som lige nu fører POWER Ligaen.
Sådan sender Dust2tv tirsdag aften:
18:00 - SASHI vs.
Faceit Fiat (1. division)
19:00 - Ølgod Efterskole vs.
Heldagsgrind (2. division A)
20:00 - SERA vs.
Tricked (POWER Ligaen)
21:00 - Los Reyes vs.
Tricked (POWER Ligaen)
22:00 - IGNITE vs.
Faceit Fiat (1. division)