shox må se langt efter en tur til Lissabon.

Stor skuffelse for Liquid

Liquid tabte i overtid til paiN og er dermed ude af BLAST Premier Spring Showdown 2022 North America.

Nordamerikas bedste hold, Liquid, led et slemt nederlag til brasilianske paiN fredag aften i BLAST Showdown.

paiN ligger i øjeblikket uden for top 30 på verdensranglisten, og Liquid var derfor klare favoritter til at gå videre til semifinalerne ved Showdown.

Det brasilianske hold tog et dyk i form efter de solgte deres profil, saffee, til FURIA, men noget tyder på, at de er ved at komme tilbage på sporet.

Liquid var kun et kort øjeblik i kontrol over kampen på Ancient, men selv der endte paiN med at give dem kamp til stregen.

På det afgørende map, Overpass, var det da også brasilianerne, der kom på map og match point først, men Liquid fik presset kampen ud i overtid.

Her fik Liquid ikke en eneste runde på T-siden, og paiN kunne derfor nøjes med en enkel runde efter de to hold skiftede side.

Den tog de i sidste forsøg, og de kunne derfor afgøre kampen med en 19-17 sejr på Overpass.

Specielt den franske legende shox havde svært ved at finde rytmen i kampen, hvor han ender med en samlet rating på 0,65.

Liquid
1 - 2
paiN
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 83 - 60 +23 94.5 77.8% 1.31
USA Josh 'oSee' Ohm 61 - 58 +3 71.2 70.0% 1.07
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 59 - 72 -13 77.8 65.6% 0.97
USA Nick 'nitr0' Cannella 58 - 63 -5 69.3 72.2% 0.96
Richard 'shox' Papillon 40 - 67 -27 53.6 53.3% 0.65
paiN K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Brasilien Rodrigo 'biguzera' Bittencourt 77 - 59 +18 89.7 80.0% 1.35
Brasilien Gabriel 'nython' Lino 64 - 57 +7 75.7 74.4% 1.13
Brasilien Gabriel 'NEKIZ' Schenato 66 - 66 +0 81.9 66.7% 1.08
Brasilien Wesley 'hardzao' Lopes 60 - 59 +1 73.2 71.1% 1.05
Brasilien Vinicios 'PKL' Coelho 53 - 61 -8 63.7 73.3% 0.92

Brasiliansk dominans

Den nordamerikanske del af BLAST Showdown havde otte hold til start. Her var regionerne fordelt lige ned gennem midten med fire hold fra Brasilien og fire hold fra Nordamerika.

Nu er de fire nordamerikanske hold Liquid, Complexity, Evil Geniuses og ATK sorteret fra, og tilbage står altså FURIA, GODSENT, MIBR og paiN.

Det må siges at være noget af en skuffelse for kontinentet, der ikke har oplevet megen succes siden 2019.

#1(Med 0 svar)
30. april 2022 kl. 12:46
zyh
Kick nu shox.
#2(Med 0 svar)
30. april 2022 kl. 15:15
DOMINA7HOR
Fire kampe, US mod BR. Fire brasilianske sejre. De viste også til RMR, at de er bedre lige nu
#3(Med 0 svar)
30. april 2022 kl. 20:55
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Forstår ikke shox signingen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.