
Outsiders trækker sig fra turnering
CIS-holdet Outsiders, hvis spillere stadig er på kontrakt hos Virtus.pro bliver ikke at finde i Dallas i delstaten Texas i juni måned, når IEM Dallas 2022 løber af stablen.
Holdet er løbet ind i visa-problemer, og de overlader derfor pladsen i den lukkede kvalifikation til Apeks, der er det højest rangerede hold fra den åbne kvalifikation.
Apeks var også blot en sejr fra selv at gå videre til den lukkede kvalifikation, men blev slået i sidste kamp 2-1 af Copenhagen Flames.
Outsiders var ellers det højest rangerede hold ved den lukkede kvalifikation og derfor også en af de store favoritter til at tage en af de to pladser ved IEM Dallas 2022.
En dårlig nyhed kommer sjældent alene, og det gælder også for Outsiders.
Holdets bedste spiller, YEKINDAR, meldte nemlig ud tidligere på dagen, at han er åben for at spille for et andet hold, når Majoren i Antwerpen til maj er overstået.
Det vil være et stort tab for Outsiders, da YEKINDAR blev kåret som den 8. bedste spiller i 2021.
Om de to udmeldinger har haft indvirkning på hinanden, er der ikke meldt noget om.
Den lukkede kvalifikation starter mandag 12.30, når Copenhagen Flames skal op imod EC Kiev.