
Nyt kvalifikationsformat til Katowice og Cologne
Turneringsarrangøren ESL ændrer på kvalifikationsformatet til deres to største events IEM Katowice og IEM Cologne.
Det nye system træder i kraft fra 2023, hvor ESL Pro Tour Ranking bliver erstattet helt af ESLs World Ranking.
Pro Tour Ranking skrottes
ESL Pro Tour ranking bliver sat efter resultater fra andre ESL-turneringer og afgør 16 ud af 24 hold, som bliver inviteret til Play-in og Main stage i de to store turneringer. Resten af holdene kommer fra ESL World Ranking og ESLs nationale liga i Polen eller Tyskland.
Fra 2023 skrotter ESL Pro Tour ranking og inviterer i stedet de bedste hold fra deres World Ranking.
Resten af pladserne udfyldes af vinderne fra andre store ESL-events såsom IEM-turneringer og ESL Pro League, majoren og op til tre tilknyttede turneringer kørt af andre turneringsarrangører.
Selvom ESL planlægger at samarbejde med andre turneringsarrangører, er det ikke sikkert, at muligheden for at kvalificere sig herigennem kommer i brug. I stedet vil de resterende hold blot findes gennem ESL World Ranking.
I det tilfælde, at et hold vinder to turneringer, hvorfra man kvalificerer sig til Katowice eller Cologne, så bliver den åbne plads besat ud fra ESL World Ranking og ikke tildelt andenpladsen fra den pågældende turnering.
Ifølge ESL sker ændringerne for at gøre systemet mere simpelt, og undgå den forvirring der ligger i at benytte to forskellige ranking-systemer.
Herunder følger et eksempel på, hvordan sammensætningen af deltagerlisten vil se ud fra 2023:
Play-in hold
ESL Ranking
ESL Ranking
ESL Ranking
ESL Ranking
ESL Ranking EU
ESL Ranking EU
ESL Ranking EU
/
Vinder af Tyskland / Polen ESL National
ESL Ranking NA
ESL Ranking NA
ESL Ranking SA
ESL Ranking Asien
ESL Ranking Oceanien
Vinder af tilknyttet event
Vinder af tilknyttet event
Vinder af tilknyttet event
Group stage hold
Vinder af EPT Championship
Vinder af EPT Masters
Vinder af EPT Masters
Vinder af Major
ESL Ranking
ESL Ranking
ESL Ranking
ESL Ranking