Slut: Her er morgendagens kampe

Følg lørdagens kampe i Gamebox Invitational i Dust2.dks live-nyhed.

Velkommen til lørdagens live-nyhed fra Danmarks største gamingevent, Gamebox Festival.

Lørdag skydes Gamebox Invitational-turneringen i gang i Herning, hvor otte hold dyster om en præmiepulje på 50.000, hvoraf vinderen løber med 40.000, mens andenpladsen tildeles 10.000 kroner.

Undertegnede sidder klar, så du kan følge med i resultaterne og få indblik i stemningen ved det første Gamebox nogensinde.

Gik du glip af fredagens kvalifikation, hvor de tre sidste hold til Invitational blev fundet, så kan du få et hurtigt resumé i gårsdagens live-nyhed.

Her er morgendagens kampe ◴ 00:00

Efter dagens gruppespil kender vi nu vores fire semifinalister og dermed morgendagens program. Semifinalerne skydes i gang klokken 10:00 og ser ud således:

  • ECSTATIC vs. MASONIC

  • Astralis Talent vs. Atlantic

Dust2.dk og undertegnede takker af efter en lang dag med spændende opgør og ægte LAN-stemning i Herning.

AFGJORT: Atlantic er semifinaleklar over Tricked ◴ 23:52

Så blev det endelig afgjort. Tricked misser slutspillet til fordel for Atlantic, der har fået revanche for åbningskampen.

Med 19-17 lukkede Atlantic det afgørende map.

  • Tricked 1-2 Atlantic (12-16, 16-11, 19-17)

Atlantic gik gennem fredagens kvalifikation og har sendt Tricked og mixholdet Lonnies drenge ud af turneringen for nu at nå semifinalen.

Derfor var der i den grad noget at juble over efter et flot run i turneringen indtil videre.

Se vinderreaktionen her:

Tricked og Atlantic skal i overtid ◴ 23:38

Opgøret mellem Tricked og Atlantic skal ud i overtid på det afgørende map. Det må også være den eneste rigtige måde at slutte dagen på og endeligt afgøre duellen mellem de to.

De to stod overfor hinanden i åbningskampen, hvor første map kom i overtid inden Tricked sejrede, og revanche opgøret kalder naturligvis også på overtid. Atlantic har på ingen måder intentioner om at bukke under for hverken udmattelsen eller favoritterne fra Tricked.

Afgørelsen er nær ◴ 23:23

Vi nærmer os hastigt en afgørelse i dagens sidste kamp.

Tricked er halet ind på Atlantic, der nu blot fører med en enkelt runde ved stillingen 12-11. Se med på Dust2tv.

Højt humør i hallen ◴ 23:13

Mens flasker og dåser samles ind af rengøringspersonale og hallen støvsuges, er Tricked og Atlantic fortsat i fuld gang med det afgørende map.

Rengøringspersonalet får æren af Winspais skrål, når coachen træder op på en stol og laver store armbevægelser mod Atlantic. Det er dog Atlantic der har mest at juble over i skrivende stund, hvor de fører med 11-8.

Eftersom alt er stille i hallen har holdene rig mulighed for at råbe på tværs af battle boxen og svarer hinanden igen. Stemningen bærer imidlertid præg af at alle er ved at være godt overtrætte ovenpå en lang dag.

Holdene kalder toiletpause ◴ 22:59

Kampen pauses kort, da tre spillere mente, det var tid til en toiletpause.

Det passer med en halvlegspause, da stillingen nu lyder på 10-5 til Atlantic, og der altså er sideskift. Tricked kommer nu over på T-siden, hvor de skal forsøge at indhente bølgerne.

Atlantic med føring over Tricked ◴ 22:47

Atlantic har med 6-3 taget føringen på det afgørende map. Alle runder tæller, hvilket afspejles i de stadigt højere jubelbrøl, der for alvor kan høres nu, hvor hallen er helt affolket bortset fra de to holds støtter.

Selvom udmattelsen melder sig hos alle i hallen, så sidder venner og familie trofast og følger med i begivenhederne på sidste map.

Open afgøres i morgen ◴ 22:33

Linx Legacy slog CEPTER BITSKINS i upperbracket finalen i Gamebox Open. fakeZ og co. er dermed klar til finalen, mens CEPTER BITSKINS får endnu en chance for at nå finalen når de i morgen møder Fjerritslev Gymnasium i lowerbracket finalen.

De resterende kampe i Gamebox Open:

  • CEPTER BITSKINS vs. Fjerritslev Gymnasium

  • Linx Legacy vs. CEPTERBITSKINS / Fjerritslev Gymnasium

Sidste kamp skal ud på tredje map ◴ 22:10

Atlantic har netop vundet andet map i Bo3-serien mod Tricked. Opgøret skal derfor afgøres på et tredje map, hvorfor aftenen er lang endnu.

Udmattelsen er til at spore både blandt publikum og spillere, men vi skal have afgjort, hvem der står i slutspillet i morgen, og hvem der må forlade Gamebox Invitational i gruppespillet.

Sidste map mellem Tricked og Atlantic bliver Inferno.

ECSTATIC når slutspillet ◴ 22:14

Med en 2-0-sejr over Los Reyes er ECSTATIC klar til slutspillet i morgen, mens Los Reyes kan pakke sammen i aften og vende snuden hjemad.

  • ECSTATIC 2-0 Los Reyes (16-6, 16-9)

Med sejren i hus kan ECSTATIC bevæge sig mod en god nats søvn inden semifinalen. Tricked og Atlantic er derimod fortsat i ilden.

12 point på tavlen◴ 22:01

Atlantic har sikret en 12-10-føring mod Tricked, mens ECSTATIC ligeledes at rundet de 12 runder, mens Los Reyes er god for otte. Alt er altså fortsat åbent i de afgørende kampe.

Spændingen er da også høj. Særligt ECSTATIC og Tricked har samlet en stor flok tilskuere bag spillerne, som følger ivrigt med i slagets gang.

Atlantic erobrer føringen ◴ 21:45

Atlantic har taget føringen fra Tricked. De blå bølger har nu ni runder under bæltet mod Tricked seks på andet map. I kampen mellem ECSTATIC og Los Reyes fører førstnævnte med 6-4.

Tricked og ECSTATIC vandt første map i deres respektive kampe, og de kan derfor afgøre det hele nu og her.

ECSTATIC med overlegen sejr ◴ 21:10

16-6. Sådan endte første map mellem ECSTATIC og Los Reyes, hvor birdfromskys tropper har direkte kurs mod slutspillet. Omvendt har Los Reyes endnu et skuffende resultat i baggagen.

Tricked vinder første map ◴ 21:05

Vaskebjørnene har lært at svømme. De tager sejren på første map mod Atlantic med cifrene 16-12. Næste map er Nuke, som er valgt af Tricked. Her skal de forsøge at lukke kampen 2-0, mens de blå bølger forsat jagter revanche.

Første map nærmer sig afgørelse ◴ 21:00

De to opgør i tredje runde er i fuld gang og her har Tricked taget en 14-10-føring over Atlantic.

I det andet opgør har ECSTATIC taget føringen med 11-5 på CT-siden af Overpass.

De to favoritter har da også meget på spil. Særligt ECSTATIC, der kan risikere at ryge ud trods deres klare favoritværdighed til at løbe med det hele.

Samme kan siges om Tricked, der efter nederlag til MASONIC må være yderst sulte efter revanche i slutspillet. Først skal de dog forbi Atlantic, der tidligere på dagen voldte dem problemer.

Det er tydeligt, at hver en runde tæller, og en vunden runder giver anledning til et glædes brøl inden fokus igen er fundet og stilheden lægger sig.

Fire hold tilbage i Gamebox Open ◴ 20:40

Foruden Gamebox Invitational kører også Gamebox Open, som også var mulig at deltage i, hvis man ikke lykkedes at kvalificere sig til Invitational fredag.

Der er nu fire hold tilbage i Open-turneringen, der afvikles i formatet double elimination.

CEPTER BITSKINS og Linx Legacy støder sammen i upper-bracket finalen, hvor Linx Legacy løb med første map og CEPTER gjorde krav på andet. De er derfor nu nået til tredje map.

I lowerbracket skal XI-Esport og Fjerritslev Gymnasium i kamp, hvor der er en plads i lowerbracket finalen på spil.

Gamebox Open har 15.000 kroner i præmiepuljen, hvorfor der altså alligevel er en del at spille om.

Tredje runde er i gang ◴ 20:30

Gruppespillet er nu nået sin tredje og sidste runde, hvor det bliver afgjort hvilke to hold, der tilslutter sig MASONIC og Astralis Talent i slutspillet, og hvilke to der må tage skuffede hjem i aften.

Følgende kampe spilles i tredje runde:

  • Tricked vs. Atlantic

  • ECSTATIC vs. Los Reyes

Opgøret mellem ECSTATIC og Los Reyes kan ses på Dust2tv.

Slået ud efter overtidsdrama ◴ 20:00

AGF er ude af Gamebox Invitational.

Det står klart efter Los Reyes netop har færdiggjort arbejdet og besejret Equips mandskab med 19-17 i overtiden.

Los Reyes er dog ikke videre endnu. alexsomfan og kompagni skal dyste mod ECSTATIC i den afgørende kamp for at gå videre fra gruppen.

Skal afgøres i overtid ◴ 19:51

Opgøret mellem Los Reyes og AGF er blevet en hel del tættere efter Los Reyes' flotte start.

Med FEZ i front skød de hviie sig hurtigt tilbage i opgøret, som de nu har sendt i overtid, hvorfor spændingen er total i elimineringskampen.

Det spidser til i elimineringskamp ◴ 19:33

Efter pausen er det Los Reyes, som er kommet klart bedst fra start i elimineringskampen, hvor jarko og co. står over for AGF.

'De hviee' har ikke fået spillet til at fungere og har blot vundet én runde i anden halvleg, hvorfor scoren i øjeblikket er 13-9 i Los Reyes' favør.

Helt lige imellem AGF og Los Reyes ◴ 19:20

I opgøret mellem AGF og Los Reyes står det helt lige ved pausen.

Her er det AGF, som i skrivende stund fører marginalt med cifrene 8-7, men alt er fortsat helt åben i den vigtige elimineringskamp-

Stor overraskelse: Astralis Talent slår ECSTATIC ◴ 19:03

Med 2-1 har Astralis Talent slået ECSTATIC i vinderkampen, og de tager dermed pladsen i slutspillet.

ECSTATIC og Tricked, der tabte deres vinderkamp til MASONIC, får en chance mere, når de møder vinderne af elimineringskampene i sidste runde klokken 20:00.

Stærk stime fra ECSTATIC ◴ 18:43

maNkz, Daffu og resten af ECSTATIC har vundet de fem første runder efter sideskiftet, hvor de nu er på T-siden.

De har i skrivende stund en 12-9 føring over Astralis Talent, og er dermed ganske tæt på at sikre slutspilspladsen.

Los Reyes holder sig i live ◴ 18:23

Med en meget tæt 16-14-sejr presser Los Reyes elimineringskampen mod AGF ud på et tredje map.

AGF løb med sejren på første map og kunne derfor have sendt Los Reyes ud af turneringen med en sejr på Inferno, men Jarkos mandskab havde andre planer, da de kom stærkt igen på CT-siden.

MASONIC videre til slutspillet over Tricked ◴ 18:15

Ovenpå en stor føring har MASONIC nu gjort arbejdet færdig med en enormt sikker sejr over Tricked. De er dermed videre til semifinalen i morgen og er færdige for i dag.

  • Tricked 0-2 MASONIC (17-19, 16-4)

Tricked må ryste 16-4-nederlaget af sig, for inden længe kæmper de om den sidste plads videre til slutspillet fra deres gruppe. Her møder de atter Atlantic, som overlevede elimineringskampen og nu går efter revanche fra åbningskampen.

MASONIC smadrer Tricked ◴ 18:06

MASONIC har taget en enorm føring mod Tricked, der endnu ikke har fået et ben til jorden i opgøret.

Vaskebjørnene fik sølle tre runder på T-siden af Nuke, og de har derfor en del at hente, når de nu kommer over på den favorable CT-side.

Første hold elimineret i Herning ◴ 18:03

Mixholdet Lonnies drenge bliver de første til at forlade Gamebox Invitational efter et 2-0-nederlag til Atlantic.

Foruden nederlaget til Atlantic tabte de med 0-2 til MASONIC i første runde. Det blev altså ikke til en eneste mapsejr for holdet, der kvalificerede sig gennem fredagens LAN-kvalifikation.

Lonnies drenge er begyndt at trække stik ud af computeren og pakke sammen, så de kan vende snuden hjemad - eller i byen.

Battle boxen i Herning tæller dermed nu kun syv mandskaber.

Elimineringskampene spidser til ◴ 17:58

I elimineringskampene er to hold på vej ud af turneringen.

Atlantic løb med første map og fører nu 12-8 på andet map, der potentielt kan blive Lonnies drenges sidste i Gamebox Invitational.

I den anden elimineringskamp har AGF taget en 10-5-føring. De kan med seks runder mere dermed leverer turneringens første store overraskelse ved at sende Los Reyes ud på en sidsteplads.

ECSTATIC høster andet map ◴ 17:46

Astralis Talent fik ikke ene eneste runde på T-siden af Inferno før ECSTATIC havde lukket mappet med 16-6.

ECSTATIC har dermed udlignet den overordnede stilling til 1-1, hvorfor vinderkampen skal afgøres på Overpass.

Nattesøvn på spil ◴ 17:41

Foruden en plads i slutspillet dyster Tricked, MASONIC, ECSTATIC og Astralis Talent også om noget andet, som spillerne formentlig værdsætter næsten lige så højt: nattesøvn.

Sejrer man i vinderkampen er man som bekendt videre til slutspillet, men endnu vigtigere er, at man ikke skal spille flere kampe i dag.

Taberen af vinderkampene skal ud i en deciderkamp, hvor de møder vinderen af elimineringskampen. De skal altså sidde igennem endnu en Bo3, inden de kan krybe til køjs.

ECSTATIC med stor føring ◴ 17:33

ECSTATIC har lagt sig i front i opgøret mod Astralis. I skrivende stund har de en 9-3-føring på T-siden af Inferno.

Presset ligger da også på birdfromskys banehalvdel efter Astralis Talent slog dem på seriens første map.

Sådan endte første map ◴ 17:25

Alle har nu færdigspillet første map i gruppespillets anden runde. Første map bød på upsets - i hvert fald i forhold til seeding - over hele linjen.

Forud for andet map ser stillingerne ud således:

Gruppe A

  • Tricked 0-1 MASONIC (vinderkamp)

  • Lonnies drenge 0-1 Atlantic (elimineringskamp)

Gruppe B

  • ECSTATIC 0-1 Astralis Talent (vinderkamp)

  • Los Reyes 0-1 AGF (elimineringskamp)

Første map afgjort: MASONIC hiver den hjem ◴ 17:20

Det krævede en forlængelse i overtid, men det lykkedes MASONIC at vende skuden. De har dermed sikret sig en 1-0-føring i Bo3-opgøret.

De løb med sejren for næsen af Tricked med cifrene 19-17.

Topopgør i overtid ◴ 17:13

Kampen mellem Tricked og MASONIC må selvfølgelig i overtid. De to tophold kæmper bragt på det første map, og støjniveauet i battle boxen er da også herefter.

Se med på Dust2tv.

Los Reyes falder til AGF ◴ 17:11

De unge drenge fra AGF tager sejren på første map over Los Reyes, der har haltet i Gamebox Invitational.

Med 16-13 på første map, er AGF godt på vej til at sende Los Reyes ud på en sidsteplads, og presset ligger derfor på alexsomfan og co., der umuligt kan være tilfredse med en sidsteplads.

Atlantic får første map i hus ◴ 17:03

Twinx, mupzG og resten af mixholdet Lonnies drenge er nu blot ét map fra at ryge ud af Gamebox Invitational, da Atlantic løber med første map i elimineringskampen.

Det var dog ikke uden kamp. Vertigo blev nemlig først afgjort i 30. runde, hvor Anlelele og co. sikrede 16-14-sejren.

Astralis Talent slår ECSTATIC ◴ 16:51

Med 16-8 nedlægger Astralis Talent storfavoritterne ECSTATIC på første map. I den flotte mapsejr nåede Altekz de 35 kills og en ADR på 133.9. Ingen andre spillere på banen nåede 20 kills.

MASONIC udligner ◴ 16:42

Efter at have været bagud 0-7 er kraghen og co. kommet tilbage og har nu udlignet til 9-9.

I kampen mellem ECSTATIC og Astralis Talent, fastholder sidstnævnte føringen. Talentholdet er nu kommet over på CT-siden, hvor de har fået en god start med tre sammenhængende runder.

Astralis tager føringen over ECSTATIC ◴ 16:33

Astralis Talent fører med cifrene 7-5 over turneringens helt store favorit ECSTATIC. En del af æren må indtil videre gå til Altekz, der topper scoreboardet for talentholdet.

Super start for Tricked ◴ 16:24

Tricked er kommet foran med 7-0 i opgøret mod MASONIC. Her er intet mindre end en plads i slutspillet på højtkant. MASONIC skal derfor se at få point på tavlen på deres mapvalg.

Sidst Tricked og MASONIC mødtes på LAN var ved NPF 2021, hvor MASONIC løb med finalepladsen for næsen af Tricked. Bølgerne går derfor også højt, når der bliver vundet en runde, og deres jubel er ikke til at overhøre.

Nu starter anden runde ◴ 16:10

Vinder- og elimineringskampene er nu skudt i gang.

På Dust2.dks Twitch-kanal vises opgøret mellem Tricked og MASONIC, der dyster om den første plads videre til slutspillet.

Se med på Dust2tv.

Elimineringskampe forude ◴ 16:00

Når anden runde skydes i gang, står den på elimineringskamp for fire mandskaber. To af disse er Atlantic mixholdet Lonnies drenge.

Netop Atlantic viste tænder i deres indledende kamp mod Tricked, hvor de tabte med 2-1.

Deres præstation mod Tricked skræmmer dog ikke Lonnies drenge.

Jeg tror godt, at vi kan slå dem. De er nogle dygtigere spillere uden tvivl men med det sagt, så tror jeg godt at vi, som et mixhold, kan lave nogle gode upsets, og individuelt føler jeg, at vi er godt med, fortæller Twinx.

Fælles for Lonnies drenge og Atlantic er, at de begge gik gennem LAN-kvalifikationen fredag, hvorfor det er sparsomt med søvn på begge sider af banen.

Der er jo ikke nogen af os der er fået ret meget søvn i nat, så jeg tror momentum betyder ret meget i sådan en kamp her. Men det er vi også gode til, afslutter Twinx.

Om momentum er nok til at sikre overlevelse for Lonnies drenge vil vise sig i løbet af de kommende timer.

Disse kampe spilles i anden runde ◴ 15:40

Om lidt lyder startskuddet til anden runde i gruppespillet her ved Gamebox Invitational.

Resultaterne fra første runde ser ud som følger:

Gruppe A

  • Tricked 2 -1 Atlantic (19-16, 8-16, 16-13)

  • MASONIC 2-0 Lonnies drenge (16-13, 16-11)

Gruppe B

  • ECSTATIC 2-0 AGF (16-6, 16-6)

  • Los Reyes 1-2 Astralis Talent (14-16, 19-17, 6-16)

De to vindere i henholdvist gruppe A og gruppe B møder hinanden, hvor vinderen sikrer en plads i slutspillet. De to tabende hold fra første runde mødes i en elimineringskamp.

Følgende kampe spilles i runde 2:

Gruppe A

  • Tricked vs. MASONIC (vinderkamp)

  • Lonnies drenge vs. Atlantic (elimineringskamp)

Gruppe B

  • ECSTATIC vs. Astralis Talent (vinderkamp)

  • Los Reyes vs. AGF (elimineringskamp)

Tricked overvinder Atlantic ◴ 15:30

Tricked har netop vundet det afgørende map i kampen mod Atlantic med 16-13.

Vaskebjørnene holder sig altså over vande efter overtid på første map. Hverken de eller Atlantic har lang tid at sunde sig på, da anden runder starter om blot 30 minutter.

  • Tricked 2-1 Atlantic (19-16, 8-16, 16-13)

Astralis Talent slår Los Reyes ◴ 15:26

Så er det afgjort. Efter tæt, tæt kamp på første og andet map har Astralis Talent nu slået de forsvarende mestre fra POWER, Ligaen Los Reyes, på det afgørende map.

Det blev dog langt fra lige så tæt som på de første to maps. Med hele 16-6 nedkæmpede Astralis Talent nemlig Los Reyes.

  • Los Reyes 1-1 Astralis Talent (14-16, 19-17, 6-16)

Astralis med den farligste føring ◴ 15:15

Opgøret mellem Astralis Talent og Los Reyes har i den grad leveret. Mens første map blev afgjort i 30. runde, krævede andet map overtid.

Om tredje map bliver lige så tæt vil vise sig, men foreløbigt har Astralis Talent taget føringen på T-siden af Vertigo med cifrene 11-4.

Netop den stilling gør måske spillere en smule urolige. Den er nemlig blandt de farligste føringer, hvorfor det stadig kan gå galt for Astralis Talent, akkurat som det gjorde på andet map med selvsamme føring.

Besøgende ved Gamebox kan desuden begynde at gætte på, hvornår MistR mister stemmen. Det er formentlig et spørgsmål om få timer. Både calls til holdet og råb til modstanderen er på fuld volumen i hvert fald.

Tæt duel på det afgørende map ◴ 15:05

I kampen mellem Tricked og Atlantic, har vaskebjørnene sikret en snæver 8-7-føring efter første halvleg, og det er nu deres tur på CT-siden.

Det er holdets ingame leader Iceberg, der indtil videre har gjort det hårde arbejde. Han topper scoreboardet med en ADR på over 100.

"MistR, ER DU DER?" ◴ 14:50

Astralis Talent og Los Reyes har fundet sig til rette bag skærmem, hvor de nu tager hul på det tredje og afgørende map.

Astralis Talent sidder omringet af en del tilskuere, mens Los Reyes lejren er noget tyndere befolket. Det afholder dem dog imidlertid ikke fra at være yderst højlydte og påberåbe talentholdet i den anden ende af Battle box'en.

"MistR, ER DU DER?"

Tricked og Atlantic er tilbage i ringen ◴ 14:40

Spændingen er ikke til at overse i kampen mellem Tricked og Atlantic, der nu er i gang med tredje map. Første map blev som bekendt afgjort i overtid, mens Atlantic tog en sikker sejr på andet map.

Kampen skal nu afgøres på Ancient, der er i fuld gang.

Astralis Talent taber den på gulvet ◴ 14:30

Trods en sikker føring må Astralis Talent se sig slået på andet map i Bo3-opgøret mod Los Reyes. alexsomfan og kompagni skød fra sig på CT-siden af Nuke og indhentede Astralis. Det blev nødvendigt med overtid, hvor det også så ganske tæt ud, men i sidste ende var det Los Reyes tog sejren og dermed holder Bo3'en i live.

  • Los Reyes 1-1 Astralis Talent ( 14-16, 19-17, 3. map)

Los Reyes kæmper i overtid ◴ 14:25

Kampen mellem Astralis Talent og Los Reyes er nu i overtid på andet map, hvor førstnævnte kan vinde kampen, mens Los Reyes kæmper for et tredje map.

Neglebideren kan ses på Dust2tv.

Atlantic banker Tricked ◴ 14:20

Atlantic har med 16-8 nedlagt Tricked på andet map. Bo3-serien skal derfor afgøres på et tredje map.

Tauson, kroK og resten af Atlantic-mandskabet har virkelig presset vaskebjørnene, der kun akkurat sejrede på første map i overtid. Efter første map smuldrede i overtiden for Atlantic, vendte de tilbage med ny energi på Vertigo, hvor Tricked slet ikke kunne følge med.

  • Tricked 1-1 Atlantic (19-16, 8-18, 3. map)

MASONIC løber med sejren ◴ 14:15

Med 2-0 har MASONIC sendt mixholdet Lonnies drenge ud i en elimineringskamp, mens de selv skal op i mod vinderen mellem Tricked og Atlantic.

  • MASONIC 2-0 Lonnies drenge (16-13, 16-11)

De kan dermed nyde en lang pause inden anden runde starter klokken 16:00.

Første kamp afgjort: ECSTATIC sejrer stort ◴ 14:08

ECSTATIC har som det første hold vundet deres indledende gruppespilskamp med en overbevisende sejr mod AGF.

  • ECSTATIC 2-0 AGF (16-6, 16-6)

De to hold afventer derfor nu anden runde, hvor ECSTATIC møder vinderen mellem Astralis Talent og Los Reyes, hvor førstnævnte ser ud til at tage sejren. For AGF er programmet noget mere dystert, de møder nemlig taberen i en elimineringskamp.

Anden runde er sat til at starte klokken 16:00.

Astralis Talent nærmer sig hastigt sejr ◴ 13:52

Kampen mellem Astralis Talent og Los Reyes, som ellers var forventet at blive ganske spændende, har vist sig noget ensidet her på andet map. Astralis Talent har nemlig sikret en 11-4-føring i første halvleg.

MistRs mandskab mangler altså blot fem runder mere for at slå de forsvarende POWER Ligaen-mestre og tage plads i vinderopgøret.

Presset Tricked-mandskab halter efter ◴ 13:43

Atlantic har rystet skuffelsen fra nederlaget i overtid på første map af sig og vendt det til ny energi, som Tricked i den grad får at føle.

De blå bølger lægger nemlig stærkt ud med en 5-0-føring på CT-siden af Vertigo.

ECSTATIC og Astralis med kanonstart ◴ 13:37

Både ECSTATIC og Astralis Talent starter andet map på CT-siden på Nuke i deres respektive kampe. ECSTATIC har skudt sig i front med 7-0 mod AGF, mens Astralis ligedan sidder på solid føring med 7-1 mod Los Reyes.

Andet map står for skud ◴ 13:25

De otte hold har fundet deres pladser og gør klar til andet map i Bo3-serien.

Forud for andet map ser stillingen ud som følger:

Gruppe A

  • Tricked 1 -0 Atlantic

  • MASONIC 1-0 Lonnies drenge

Gruppe B

  • ECSTATIC 1-0 AGF

  • Los Reyes 0-1 Astralis Talent

Tricked sejrer i overtid ◴ 13:16

Efter et nervepirrende tæt første map er det Tricked, der kan ånde lettet op med Atlantic mapvalg i hus. Vaskebjørnene tabte blot en enkelt runde i overtiden, der hurtigt blev afgjort.

Både Tricked og Atlantic kan dermed fjerne blikket fra skærmen, trække noget luft, tanke op og blive klar til anden runde af gruppespillet.

Sådan så det ud, da Tricked vandt første map:

MASONIC lukker mappet ◴ 13:11

Mens spændingen er enorm mellem Tricked og Atlantic, har MASONIC anført af notaN kæmpet sig tilbage fra at være bagud 5-11 til at stå med sejren på første map over mixholdets Lonnies drenge. Det så ellers godt ud for mupzG og co., men på T-siden fik MASONIC for alvor vind under vingerne og lukkede kampen med fem sammenhængende runder.

Afgørelse i overtid ◴ 13:06

Allerede på første map i de første gruppespilskampe byder turneringen på overtid. Det er dog formentlig de færreste der havde gættet, at det skulle blive mellem Tricked og Atlantic. De to hold har spillet en tæt kamp på første map, der nu forlænges med overtid.

Astralis Talent løber med første map ◴ 12:50

Astralis Talent har netop nedlagt sidste sæsons vindere af POWER Ligaen på første map i Bo3-serien.

Med ti sammenhængende runder på CT-siden skød Astralis Talent sig tilbage i kampen og løb med sejren i 30. runde.

Sådan så det ud, da Astralis Talent vandt første map:

Dødt løb mellem Tricked og Atlantic ◴ 12:50

Tricked møder stor modstand fra kroKs tropper, der har kæmpet sig tilbage i kampen og udlignet til 11-11. De har ingen intentioner om at tabe deres mapvalg til favoritterne, der må begynde at føle presset fra bølgen, der virkelig har fået momentum.

ECSTATIC vinder første map ◴ 12:45

birdfromsky og kompagni tog som forventet sejren over AGF på første map ganske sikker med cifrene 16-6. De er dermed blot en enkelt mapsejr fra at sende AGF ned i elimineringskampen og selv tage plads i vinderopgøret, hvor der dystes om den første plads videre til slutspillet.

Inden ECSTATIC og AGF skal duellere på andet map, Vertigo, holder spillerne en kort pause og trækker noget luft. Særligt AGF får brug for et friskt pust, hvis de skal leve op til målsætningen om ikke at blive "stompet" - altså tabe stort. For netop det, er ECSTATIC i gang med at forpurre.

Råb på kryds og tværs ◴ 12:40

Ved Gamebox Invitational i Messecenter Herning sidder de otte hold i en stor firkant, og der kommer derfor råb fra alle hjørner og kanter i takt med at de indledende gruppespilskampe skrider frem.

Alle kampe er nået til anden halvleg, og her har Lonnies drenge taget en solid føring på 11-5 mod MASONIC, hvorfor der naturligvis er stor glæde i førstnævntes lejr.

Humøret er også højt hos Astralis Talent, der har påbegyndt et comeback efter at have været bagud med 11-5.

De første kampe godt i gang ◴ 12:25

De indledende kampe i gruppespillet er godt i gang, og her har særligt ECSTATIC lagt afstand til AGF med en føring på intet mindre end 8-1.

Los Reyes har taget en snæver føring over Astralis Talent i deres kamp, som kan ses på Dust2tv.

Atlantic lagde imidlertid ud med at snuppe de første runder mod Tricked, der siden har fået point på tavlen under stort jubelbrøl fra holdets coach Winspai, der uden tvivl har råbt hal F op her i Herning.

Familie, venner og forbipasserende tilskuere har taget stilling omkring de otte hold, hvorfra der bliver luret over skulderen på spillerne.

Astralis Talent og Los Reyes er på stream ◴ 12:08

De første kampe i gruppespillet skydes nu i gang. På Dust2s Twitch-kanal kan du se kampen mellem Astralis Talent og Los Reyes, der er spået til at blive en af de mest spændende.

Følgende kampe starter nu:

Gruppe A

  • Tricked vs. Atlantic

  • MASONIC vs. Lonnies drenge

Gruppe B

  • ECSTATIC vs. AGF

  • Los Reyes vs. Astralis Talent

Gruppespillet spilles i formatet GSL, hvor kampene er bedst-ud-af-tre maps. Vi vil løbende opdatere stillingen i kampene i denne live-nyhed.

Møder mixhold: "Vi er også bedre individuelt" ◴ 11:56

Inden længe starter Invitational turneringen-langt om længe, og i gruppe A står MASONIC for skud. Her møder de mixholdet Lonnies drenge, der blandt andre tæller spillere som mupzG og og Twinx.

Her vil det vise sig, om det mere uforudsigelige mixhold kan volde det sammenspillede MASONIC-mandskab problemer. Holdets AWP'er ser dem dog ikke som den store trussel.

Det er en kamp ligesom alle andre, og vi tager ikke for let på den. Selvfølgelig er det svært at spille mod mixhold, men jeg tror på at vi også er bedre individuelt end dem, fortæller J3nsyy til Dust2.dk.

J3nsyy ser altså, at MASONIC går fra deres første kamp med en sejr, hvorfor de skal op i mod vinderen mellem Tricked og Atlantic, og her håber han på vaskebjørnene.

Jeg vil helst møde Tricked. Selvfølgelig vil vi gerne slå det bedste hold i gruppen.

Så de er bedre end jer?

Det får vi se.

Men først venter kampen mod Lonnies drenge, der starter om få minutter.

"Det vigtigste er bare, at vi ikke bliver stompet" ◴ 11:37

I første kamp møder AGF den helt store favorit ECSTATIC, der er nummer 30. på verdensranglisten.

AGFs ingame leader Equip er da også klar over, at oddsne ikke er på deres side i deres første opgør.

Vi har ikke de store chancer, men vi får det bedste ud af det. Det handler bare om momentum, og så skal vi bare fokusere på at nyde det. Jeg tror stadig, vi har et trick eller to i ærmet. Det vigtigste er bare, at vi ikke bliver stompet (taber stort, red.).

Equips mandskab er blandt holdene der kvalificerede sig fredag, og det har både sine fordele og ulemper, fortæller han.

Der var meget delay i går, så vi har kun fået tre timers søvn. Til gengæld er vi varme. Vi har kunne lave de dumme fejl i går, så vi ikke laver dem igen. Kampene i går var warmup til i dag, fortæller Equip.

Taber AGF deres første kamp, møder de taberen i gruppens andet kamp, der står mellem Los Reyes og Astralis Talent. De første kampe i gruppespillet er sat til at starte klokken 12:00.

Disse spillere afventer startskuddet ◴ 11:24

Gamebox Invitational tæller fem inviterede hold samt tre hold, der sikrede sig pladsen i gårsdagens LAN-kvalifikation.

Her er tale om AGF, Atlantic og Lonnies drenge. Sidstnævnte stiller blandt andre med den tidligere CEPTER og SoA-spiller mupzG og Twinx, der ligeledes har haft sin gang i POWER Ligaen tilbage i 2020, hvor han tørnede ud for det daværende Lyngby Vikings.

Følgende spillere klar til at dyse om de 50.000 kroner:

  • Danmark ECSTATIC (birdfromsky, maNkz, Daffu, FASHR, XELLOW)

  • Danmark Tricked (larsen, kiR, kwezz, Iceberg, PR1mE)

  • Danmark MASONIC (notaN, Queenix, Cabbi, kraghen, J3nsyy)

  • Danmark Astralis Talent (Altekz, Fessor, vigg0, brzer, MistR)

  • Danmark Los Reyes (alexsomfan, Ryxxo, Patti, scott, jarko)

  • Danmark Atlantic (zibron, Tauson, Alelele, G1ZM0, kroK)

  • Danmark AGF (Void, FeZ, Equip, Speedy, Griller)

  • Danmark Lonnies drenge (mupzG, Twinx, Maze, Gnøffe, Damkilde)

Kampstart klokken 12 ◴ 11:10

Admin-holdet melder, at kampstart bliver rykket til klokken 12:00, hvilket altså er to timer senere end det planlagte starttidspunkt.

Vi følger situationen tæt og opdaterer løbende, men for nu ser det ud som om, at Danmarks nyeste LAN heller ikke kan komme uden om de nærmest obligatoriske forsinkelser.

Forsinkelser fra start ◴ 11:03

Invitational-turneringen skulle have haft sin start klokken 10:00, men her en time senere er kampene endnu ikke startet grundet problemer med netværket.

De otte hold er inddelt i gruppe A og B, og de indledende opgør, hvis start vi venter snarest muligt, ser ud som følger:

Gruppe A

  • Tricked vs. Atlantic

  • MASONIC vs. Lonnies drenge

Gruppe B

  • ECSTATIC vs. AGF

  • Los Reyes vs. Astralis Talent

Velkommen til live-dækningen af Gamebox ◴ 10:45

Dust2.dk byder velkommen til lørdagens live-nyheden fra Gamebox, der denne weekend finder sted i Messecenteret i Herning.

Undertegnede sidder hele dagen klar til at dække Invitational turneringen og begivenhederne omkring LAN-eventet.

Du er velkommen til at deltage i kommentarsporet eller taget fat i undertegnede på Twitter. Du kan desuden følge med på Dust2.dks sociale medier her:

Dust2.dk ønsker et godt LAN og held og lykke til alle deltagerne!

#1(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 12:18
cube
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Dust2 fantasy vinder
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
er der et sted man kan finde gotvs til kampene?
#2(Med 4 svar)
23. april 2022 kl. 20:21
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Vis dog Tricked vs Atlantic kampen, resterende hold er allerede blevet vist på Dust2, vi gider ikke se de samme hold, mix det lidt istedet for. 👎🏼
#3(Med 3 svar)
23. april 2022 kl. 20:32
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
ECSTATIC er ikke blevet vist men det er Tricked derimod
#4(Med 2 svar)
23. april 2022 kl. 20:35
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
ESCATIC er sten sikkert et finalist hold Anyway, dem får man at se alligevel imorgen. Overall favorit holdet i hele turneringen. :)
#5(Med 1 svar)
23. april 2022 kl. 20:43
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Alle troede vel også, at de stensikkert ville spille sig videre som etter? 😁
#6(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 20:54
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er ogs rigtigt nok Astralis talent har leveret gode kampe i dag 😄
#7(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 23:03
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er også vigtigt at huske tissepauser ellers ender det glat :)
#8(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 23:54
olsen225
av tricked sorry men som fuldtid burde man kunne vinde
#9(Med 0 svar)
23. april 2022 kl. 23:54
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Din fucking maskine zibbefar 🤩👍
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.