
Staehr når kun at spille 1 kamp
Sprout og Endpoint skulle mødes i begge holds første Bo3 ved PGL Major Antwerp 2022 Europe RMR B.
Holdene tabte begge deres Bo1-kampe på førstedagen, og det var derfor en kamp om overlevelse i turneringen.
Endpoint startede godt ud på eget map pick, Dust2, hvor de bragte sig foran 7-2 på T-siden.
Så kom den tilbagevendte søn, Staehr, på banen og sammen med resten af Sprout fik han vendt kampen på hovedet. 11 ud af de næste 13 runder gik deres vej, før Endpoint igen tog styringen på mappet.
Derfra var de to mandskaber lige indtil første overtid, hvor Endpoint fik styr på deres map og vandt overtiden 4-1.
Staehr var dog stemplet fint ind efter sygdommen, da han vandt 9 ud af de 12 åbningsdueller han var indblandet i.
Staehr fortsatte det gode spil på Vertigo, hvor Sprout startede med igen at tage de første 11 ud af 13 runder, hvorefter Endpoint udlignede til stillingen 11-4 ved pausen.
På CT-siden var det igen det danske talent, der viste vejen, hvor han lukkede ned for Endpoint's offensiv med 14 kills og kun 4 deaths. Sprout vinder mappet 16-7.
Staehr ender Vertigo med hele 31 kills og en rating på 1,97.
Ancient afgører skæbner
Det betød at de to hold nu skulle kæmpe om overlevelse på Ancient.
Taberen af mappet er ude af RMR-turneringen og dermed ude af chancer for at spille sig til Majoren i Antwerpen.
Sprout fik en god start på CT-siden, hvor de vandt pistolen og konverterede det til 11 runder på den favorable side.
Med en vunden pistolrunde på T-siden samt den følgende runde kom Sprout hurtigt op på 13 vundne runder og skulle derfor kun bruge tre mere for at slukke Major-drømmene hos Endpoint.
De tre runder skulle vise sig at blive utrolig svære for Sprout at finde.
Det blev faktisk kun til én enkelt runde efter Endpoint fik fingrende i rifler, hvorfor de endte med at tabe Ancient 16-14.
Dermed blev det kun til én enkelt kamp ved RMR-turneringen for Staehr, der må rejse skuffet hjem efter at have gået 0-3 i gruppespillet.