
Fuldender holdkortet
Brøndbys holdkort er atter fuldendt.
Torsdag har vestegnsklubben præsenteret oJay som ny mand i den gule trøje.
oJay tørnede i seneste sæson ud for Linx Legacy med det lineup, der i dag spiller i POWER Ligaen som New Generation. Han kommer ind på holdet, der siden slutningen af grundspillet har manglet en IGL.
Efter grundspillet var overstået, og Brøndby endte suverænt sidst og dermed rykkede direkte ned fra POWER Ligaen, sagde de nemlig farvel og tak til BehinDx.
Den nyslåede Brøndby-spiller blev kasseret af Linx Legacy-lineuppet i løbet af sidste sæson, hvor BloMMeN i stedet blev hentet ind.
oJay har overfor Brøndbys hjemmeside sat et par ord på sin nye tilværelse som IGL for de blå-gule.
Jeg føler, jeg er blevet taget rigtig godt imod af både holdet og klubben. Det er fedt at være et sted, hvor man kan mærke, at alle vil det hundrede procent. Alle taler godt sammen, og der er både store ambitioner og høj motivation for at udvikle sig, som passer mig rigtig godt, siger han.
oJay får debut for Brøndby-mandskabet mandag, hvor Brøndby efter planen brager sammen med Struggletony i 1. division.
Dermed ser Brøndbys holdkort ud som følger:
-
oJay
-
Kongoaner
-
jappanini
-
foam
-
NutNut
-
Mugge (Coach)