dupreeh får et kindkys af ZywOo efter hans 1v2 clutch, der vandt kampen for Vitality mod MOUZ.

Sådan endte RMR A

Første halvdel af den europæiske RMR er overstået. Her giver vi et overblik over resultaterne.

De første otte hold fra Europa og CIS-regionen er kvalificeret til PGL Majoren i Antwerpen.

Fire hold, danske Heroic deriblandt, har sikret sig en plads i Legends stadiet, mens de resterende fire starter turneringen i det indledende Challenger stadie.

Det er udfaldet af PGL Major Antwerp 2022 Europe RMR A, hvor vi måtte sige farvel til store organisationer som fnatic, OG og MOUZ.

Til gengæld kan vi få glæde af tyrkiske Eternal Fire og russiske ForZe, der tager to af pladserne spået til de store hold.

Det var lige ved og næsten for portugisiske SAW, der var marginaler fra at slå Outsiders i kvalifikationens sidste kamp. Det havde betydet et tidligt farvel til 2021's 8. og 10. bedste spiller i form af YEKINDAR og Jame.

Grundet Buchholz systemet er alle holdene i top 8 rangeret.

Sådan endte Europe RMR A:

1. Danmark Heroic 3-0 (Legend status)
2. BIG 3-0 (Legend status)
3. FaZe 3-1 (Legend status)
4. NaVi 3-1 (Legend status)
5. forZe 3-1 (Challenger status)
6. Vitality 3-2 (Challenger status)
7. Eternal Fire 3-2 (Contender status)
8. Broken inline Outsiders 3-2 (Contender status)

9.-11. SAW 2-3 (Elimineret)
9.-11. MOUZ 2-3 (Elimineret)
9.-11. OG 2-3 (Elimineret)
12.-14. Sverige Dignitas 1-3 (Elimineret)
12.-14. fnatic 1-3 (Elimineret)
12.-14. Unique 1-3 (Elimineret)
15.-16. Sverige GamerLegion 0-3 (Elimineret)
13.-16. QUAZAR 0-3 (Elimineret)

Holdene med Legend status springer første stadie af Majoren over, mens der ikke er anden forskel på Challenger og Contender status end seedingen i det indledende Challenger stadie i Antwerpen.

#1(Med 5 svar)
21. april 2022 kl. 06:26
_ANDY3460
Endnu engang en kæmpe skuffelse for OG, troede ellers at nexa var manden der skulle få dem det sidste stykke op på de øverste hylder i cs, men er bare stadig en lunken mellemvare. Det er sgu synd, potentialet er der jo uden tvivl i line uppet, men det er så også noget der er blevet sagt og skrevet om før med netop OG.
#2(Med 0 svar)
21. april 2022 kl. 07:17
Kristja
For meget fest og ballade, fra nogle af spillerne og for lidt CS ☺️
#3(Med 3 svar)
21. april 2022 kl. 07:41
Wasin
Eller så er deres niveau ganske enkelt ikke til mere. Der er ingen på det hold jeg tænker har et kontinuerligt højt niveau. Der er små glimt af fordoms styrke, men det generelle høje niveau udebliver.

FlameZ er et kæmpe talent, mantuu går fra at ligne en top 5 awp til top 50 fra kamp til kamp. Nexa toppede inden han pludselig skulle være IGL, Valde+niko - tja, jeg er ikke imponeret.

Jeg håber en som valde på et tidspunkt kan få et spot i CPH Flames hvis de mister en spiller. Niko tror jeg ganske enkelt ikke på mere.
#4(Med 2 svar)
21. april 2022 kl. 09:05
_ANDY3460
Har også haft lidt svært ved at se mantuu og til tider også Valde være de store stjerner på deres hold. Ingen tvivl om de er gode, men bare også en del op og nedture formmæssigt. Og så er det lidt svært at få et hold til at komme helt der op hvor de som organisation gerne vil.
#5(Med 1 svar)
21. april 2022 kl. 09:19
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Synes faktisk, at mantuu bliver bedre og bedre - og vigtigere endnu - mere og mere stabil.

hltv.org/stats/players/events/10981/mantuu

Han holder sig positiv selv i de events hvor de spiller to kampe, taber begge og ryger ud.

Men ja, holdet/spillerne som helhed har vel bare et niveauspænd, der er lidt forskudt ift. de andre tophold.
#6(Med 0 svar)
21. april 2022 kl. 12:59
Wasin
Enig omkring mantuuu. Der er længere mellem de dårlige kampe og events. Hans top niveau er virkelig højt, der er bare for langt mellem de kampe!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.