
Divisionerne skydes i gang
Mandag blev der taget hul på POWER Ligaens øverste division, mens tirsdagen bringer startskuddet på de resterende divisioner.
POWER Ligaen består som bekendt foruden den øverste division også af en 1., 2., 3.og 4. division. 1. division består af én gruppe, mens der er to grupper i 2. division og hele fire grupper i de to nederste divisioner.
Der er således masser af hold og et hav af kampe, der skal afvikles i løbet af sæsonen, hvor der i dag er mulighed for at hente de første point.
Dagen byder på en enkelt kamp i 1. division sidst på aftenen, når Quantaya møder Faceit Fiat. Først åbner Ølgod Efterskole og AaB dog ballet i 2. division A, hvorefter Dogmination og Heldagsgrind, der hører til i samme gruppe, står for skud på Dust2tv.
Følgende kampe vises på streamen tirsdag aften:
19:00 - Ølgod Efterskole vs. AaB - 2. division
20:00 - Dogmination vs. Heldagsgrind - 2. division
21:00 - HEP! Gaming vs. Hannes Drenge - 3. division
22:00 - Quantaya-Gaming vs. Faceit Fiat - 1. division