Første spilledag går på hæld

Mandag aften markerede den første spilledag i POWER Ligaen sæson 20.

Mandag aften gav os en lille smagsprøve på det styrkeforhold, der snart begynder at tage plads i sæson 20 af POWER Ligaen.

Her var flere hold nemlig i aktion for at kæmpe for en god start på sæsonen i POWER Ligaen, der løber frem til sommeren.

Det var de forsvarende mestre fra LosReyes, der skød den nye sæson i gang. Det skete på Inferno, hvor alexsomfan og co. skulle i ilden mod Atlantic, der netop har offentliggjort et nyt holdkort.

Måske af netop den grund var det også de erfarne ligavindere, der kom bedst fra start og hentede tre point efter en 16-8-sejr over Atlantic i en kamp, hvor scott leverede en rating på 1,30.

Efterfølgende var det de tabende finalister fra MASONIC, der skulle forsøge at få en god start på sæsonen, og det lykkedes de også med i en 16-13-sejr over Linx Legacy.

Sidst på aftenen vandt Astralis Talent 16-6 mod AGF Esport på Vertigo, mens Atlantic hentede tre point i en 16-11-sejr over Linx Legacy, der nu har fået den værst tænkeligt start på sæsonen og ligger i bunden med nul point efter to kampe.

Sådan ser stillingen ud efter første spilledag:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.