
Slut: Copenhagen Flames skal løfte den danske fane
Nu er tiden inde.
De danske hold skal i den første åbne kvalifikation forsøge at spille sig videre til den lukkede kvalifikation til IEM Dallas 2022.
Dust2.dk og undertegnede tager dig i hånden gennem hele dagen, hvor vi stiller skarpt på de danske holds færd i kvalifikationen. Hvis du også selv vil stille skarpt, kan du finde bracket lige her.
I denne åbne kvalifikation deltager blandt andet Copenhagen Flames, Tricked, ECSTATIC og MASONIC, men også store udlandske hold kæmper for en plads ved RMR-turneringen. Blandt de mest prominente skal både BIG og MOUZ også i ilden i dag.
Mandag og tirsdag spilles der i den første åbne kvalifikation om pladser ved den lukkede kvalifikation. Det er to bedste fra de to europæiske, åbne kvalifikationer, der kvalificerer sig til den lukkede kvalifikation.
Streams:
realsoldi (Følger Copenhagen Flames-kampene)
Hvis du har spørgsmål til kvalifikationen generelt, er du velkommen til at spørge. Vi sidder klar til at svare på jeres spørgsmål. Har du en stream, du mener, der fortjener opmærksomhed, kan du sende den nedenfor. Så tilføjes den til vores artikel.
Her er de danske hold i dagens kvalifikation:
-
ASJDL (slået ud i runde 2)
-
BoldenijarkosÆG (slået ud i runde 2)
-
Catchii (slået ud i runde 3)
-
Copenhagen Flames
-
ECSTATIC
-
IMA PROBLEM (slået ud i runde 2)
-
MASONIC (slået ud i runde 4)
-
SERA ESPORT (slået ud i runde 2)
-
Struggletony(slået ud i runde 2)
-
Tricked (slået ud i runde 4)
-
ZXCV (slået ud i runde 2)
Vi kan også have overset nogle danske hold, der deltager, og det må du gerne minde os om, hvis det er tilfældet.
God fornøjelse!

Copenhagen Flames skal løfte den danske fane ◴ 23:02
Dagens åbne kvalifikation er så småt nået til vejs ende, her hvor størstedelen af deltagerne til tirsdagens ottendedelsfinaler er fundet.
Som det eneste danske hold bliver det Copenhagen Flames, der skal forsøge at gå hele vejen for at sikre én af de to eftertragtede billetter til den lukkede kvalifikation.
ECSTATIC var lige ved og næsten, men blev slået ud af INDE IRAE lige før ottendedelsfinalen.
Blandt de helt store overraskelser må EC Kyiv siges at være den største, da de besejrede BIG og dermed sikrede sig en plads videre i kvalifikationen.
Dust2.dk og undertegnede takker af efter en dag med masser af spændende Counter-Strike.
Vi er selvfølgelig på pletten igen, når den næste åbne kvalifikation skydes i gang på onsdag!

BIG skuffer ◴ 22:54
BIG var storfavorit til at gå langt i dagens åbne kvalifikation, men sådan skulle det ikke gå for det tyske mandskab.
Med et 16-9-nederlag mod EC KYIV er holdet nemlig allerede ude af turneringen før morgendagens ottendedelsfinaler.

Sprout videre til i morgen ◴ 22:52
Copenhagen Flames er ikke de eneste danskere, der har skudt sig videre til morgendagens ottendedelsfinaler.
Sprout med Staehr og RAALZ på holdet samt BERRY som coach er nemlig også videre efter en 16-13-sejr mod GameAgents.
Nu venter en svær kamp for danskerholdet mod MOUZ tirsdag 18:00.

ECSTATIC er elimineret ◴ 22:49
ECSTATIC er nu ude af den første åbne kvalifikation til IEM Dallas efter et opgør med INDE IRAE.
Holdene mødtes på Inferno, hvor det var INDE IRAE, der i sidste ende trak det længste strå med en 16-13-sejr.
INDE IRAE er derfor videre til morgendagens HLTV-kampe, hvor ottendedelsfinalerne løber af stablen.

Flames er videre til i morgen ◴ 22:45
Med en 16-12-sejr over Sangal er Copenhagen Flames nu videre til morgendagens ottendedelsfinale, hvor kampene rykker over på HLTV.
Her venter tyrkiske ETERNAL FIRE.

Flames kommer bedst til pausen ◴ 22:25
Copenhagen Flames spiller lige nu imod Sangal på Ancient i runde 5.
Her er danskerne foran med 10-5 efter en solid 1. halvleg.
Følg kampen her:
Også ECSTATIC er lige nu i ilden og bagud med 11-8 mod INDE IRAE på Inferno.
ECSTATIC-kampen kan ses her:

Svær start for Sprout ◴ 22:09
Sprout, der både har Staehr og RAALZ på holdkoret, spiller lige nu imod Tricked-bødlerne fra GameAgents.
De er på nuværende tidspunkt bagud med 5-2 på Ancient.
Se kampen her:

God start for ECSTATIC ◴ 21:55
ECSTATIC er kommet bedst fra start på Inferno, hvor modstanderen hedder INDE IRAE.
Du kan følge opgøret her:

Copenhagen Flames møder Sangal ◴ 21:47
Efter en vaskeægte neglebider mod PACT er flammerne nu videre til runde 5.
Her venter Sangal, der er rangeret som nummer 55 i verden, hvorfor Copenhagen Flames må anses som store favoritter.
Se kampen her:

ECSTATIC avancerer ◴ 21:37
Med en 16-14-sejr på Vertigo mod LowLandLions er ECSTATIC nu videre til runde 5 i dagens åbne kvalifikation.
De møder nu INDE IRAE.

Flames slipper med skrækken ◴ 21:35
Med et flot comeback er Copenhagen Flames nu videre til runde 5.
Det står klart, efter danskerne netop har besejret PACT med 16-14 på Overpass.
Du kan se deres resterende kampe her:

Copenhagen Flames presset til det yderste ◴ 21:22
Copenhagen Flames spiller lige nu imod PACT på Overpass.
Her er det polakkerne, der er foran med 14-11 mod danskerne. PACT er ikke mere end nummer 226 på verdensranglisten, hvorfor Copenhagen Flames forud for kampen var de klare favoritter.
Se med her:

Kun to danske hold tilbage ◴ 21:12
Med elimineringen af MASONIC og Tricked er der nu kun to danske hold tilbage i dagens kvalifikation.
Det gælder ECSTATIC, der lige nu er foran med 11-8 mod Napoleon LowLandLions og Copenhagen Flames, der er foran med 11-9 mod MAD DOG'S PACT.

Tricked er ude ◴ 21:07
Tricked er nu ude af dagens kvalifikation.
De blev elimineret på Nuke, hvor GameAgents, med en 19-15-sejr, blev danskernes overmænd.

Tricked er i overtime ◴ 20:55
Det spidser til i opgøret mellem Tricked og GameAgents, der netop er gået i overtime.
Du kan se kampen her:

MASONIC er ude ◴ 20:50
MASONIC er nu ude af den første åbne kvalifikation til IEM Dallas.
Det står klart efter et opgør mod KOVA, hvor danskerne tabte med 16-11 på Nuke.
MASONIC blev elimineret i runde 4.

MSL og Nodios presser BIG ◴ 20:45
MSL og Nodios fra Tokyo Revengers spiller lige nu mod BIG, hvor holdet med dansk islæt lige nu har føringen.
Opgøret sker på Nuke, hvor Tokyo Revengers går til pausen med en 8-7-føring.
Du kan se kampen her:

Nu bliver det spændende ◴ 20:34
Både MASONIC og Tricked er lige nu i aktion, hvor det er tæt i begge lejre.
MASONIC er bagud med 10-8 mod KOVA på Vertigo, mens Tricked er foran med 10-9 på Nuko mod GameAgents.

Nodios og MSL skal prøve kræfter med BIG ◴ 20:16
Nodios, der søndag vandt POWER Ligaen med LosReyes, har i dagens anledning allieret sig med MSL.
Det betyder, at han i dag spiller for Tokyo Revengers med supra, oskar og SuNny.
Netop Tokyo Revengers møder nu BIG i runde 4 af dagens åbne kvalifikation.

Catchii falder mod MAD Lions ◴ 20:06
Med en brag indsats forsøgte Catchii at presse MAD LIONS til det yderste, men trods en flot indsats var det ikke nok.
MAD LIONS, med TMB og b0RUP på holdkortet, er nu videre efter en 16-11-sejr på Nuke.

MASONIC møder KOVA ◴ 20:00
MASONIC har netop besejret popON med 16-6.
De møder nu KOVA i endnu en knald-eller-fald-kamp.
Det er MASONICs første større modstander, da det finske mandskab lige nu er nummer 65 på verdensranglisten.

De her danske hold er stadig med ◴ 19:50
Der er nu blevet spillet en masse kampe, og derfor er flere danske hold også elimineret.
Disse hold kan stadig drømme om en tur til Dallas:
-
Tricked (kwezz, kiR, larsen, IceBerg, PR1mE)
-
Copenhagen Flames (HooXi, nicoodoz, roeJ, jabbi, Zyphon)
-
ECSTATIC (Mankz, birdfromsky, XELLOW, FASHR, Daffu)
-
MASONIC (Cabbi, notaN, Queenix, J3nsyy, kraghen)
-
Catchii (Noruyp, SEB, Avou, FREJAfiskeNN, kralleJ)

Tricked tager teten ◴ 19:37
Tricked har hentet en stor føring mod franske LeDé, der blandt andre har gauthierlele og DEVIL på holdkortet.
Danskerne er netop kommet foran med 11-3 på T-siden af Inferno.
Den kamp kan du se her fra modstanderens perspektiv:

Flere walkovers for danske hold ◴ 19:26
Både Copenhagen Flames, MASONIC og ECSTATIC er lige nu i aktion, hvor ingen af dem hidtil har mødt nævneværdig modstand.
Også Tricked spiller lige nu, mod LeDé. Danskerne er foran med 5-3 på Inferno.
Den sidstnævnte kamp kan du se her fra modstanderens perspektiv:

Catchii sejrer i danskerderby ◴ 19:14
Catchii er videre til næste runde af kvalifikationen efter en 16-14-sejr mod IMA PROBLEM.
Det betyder, at spillere som vester og salazar nu er ude af dagens kvalifikation.
Herfra er det dog kun op af bakke for Catchii, der nu tørner sammen med MAD LIONS.

fakeZ og co. elimineret ◴ 19:09
ZXCV har netop spillet mod ungarske ONYX, der er nummer 100 i verden, på Mirage.
Det var en kamp, hvor det danske mixhold i perioder havde muligheder for at løbe med en sejr, men så godt gik det ikke for danskerne, der tabte med 16-12.

SERA er ude af kvalifikationen ◴ 18:59
SERA ESPORT er nu elimineret fra dagens kvalifikation, efter holdet på Inferno blev besejret med 16-8 mod LeDé.
Det betyder, at vi nu skal have Tricked i aktion, som skal forsøge at hævne SERA mod netop LeDé.

Helt lige i danskerduel ◴ 18:53
IMA PROBLEM og Catchiis opgør på Vertigo ligner en kamp, der godt kunne gå til distancen.
Førstnævnte er lige nu foran med 14-13.

Ingen problemer for MASONIC ◴ 18:46
MASONIC spiller lige nu mod Neophyte på Vertigo, hvor danskerne er foran med 11-3.
Danskerne ligner altså et sikkert bud på et hold, vi skal se mere til i aften.

fakeZ og co. i front mod ONYX ◴ 18:36
Mixholdet zxcv er lige nu i aktion mod ungarske ONYX, der indtager en 100. plads på verdensranglisten.
Danskerholdet består af Andie, Zanto, Inspire-, fakeZ og ANSG1.
Du kan se opgøret her:

Store danske hold sidder over i første runde ◴ 18:28
I et turneringstræ med mange hold er der også mange, der må sidde over i første runde.
Det gælder blandt andre Tricked, ECSTATIC, Copenhagen Flames, vi må vente med at se spille.

Danskerhold krydser klinger ◴ 18:18
Det første danske derby har allerede indfundet sig.
Her er det IMA PROBLEM, der mødes med Catchii i turneringens første runde.
vester og co. fra IMA PROBLEM er i skrivende stund foran med 3-0 på Vertigo.
Følg kampen her.

Flere danskere kan spille sig til Dallas ◴ 18:08
Der er et par håndfulde danske hold tilmeldt dagens kvalifikation.
Du kan få overblikket lige her:
-
ASJDL
-
BoldenijarkosÆG
-
Catchii
-
Copenhagen Flames
-
ECSTATIC
-
Herocity
-
IMA PROBLEM
-
MASONIC
-
SERA ESPORT
-
Struggletony
-
Tricked
-
ZXCV