casle har været hos MASONIC siden december 2020, hvor han blev hentet ind som analytiker.

casle ser frem mod finalen

Dust2.dk fangede MASONIC-coachen inden søndagens finale i POWER Ligaen.

Finalen i POWER Ligaen er lige om hjørnet, og vinderen af sæson 19 kommer til enten at hedde MASONIC eller LosReyes.

MASONIC bookede plads i finalen efter først at vinde grundspillet, og så i semifinalen at slå Astralis Talent sikkert 2-0.

Dermed venter holdets første finale i POWER Ligaen, og det glæder naturligt nok holdets coach, casle.

Jeg er selvfølgelig tilfreds med nu at stå i finalen. Jeg føler, vi har leveret hele vejen igennem, specielt taget udskiftninger osv. i betragtning. At slå Astralis Talent i semifinalen var selvfølgelig prikken over i'et, fortæller casle til Dust2.dk

Fjerde slutspil i streg

Siden casle tiltrådte MASONIC i december 2020 har de været i POWER Ligaens slutspil i samtlige fire forsøg.

Og selvom der er grund til at være tilfredse med denne sæson uagtet resultatet på søndag, så slår casle fast, at de naturligvis kommer for at vinde

Vores plan er langsigtet, så vi ville sagtens kunne håndtere en andenplads. Når det er sagt, så kommer vi for at vinde, og skulle det ikke lykkes, så ville vi selvfølgelig være skuffede, siger casle.

Hvad tror du bliver nøglen til sejr på søndag?

Der er flere ting. De taktiske ting kan jeg ikke komme for meget ind på, men I vil helt sikkert se et par nye lækkerier fra vores side. Vi har en super holdånd, hvor vi hjælper hinanden uanset hvad, og så har vi bare fem super individuelle spillere, så der er ikke nogen svage led, lyder det fra coachen.

Søndagens finalemodstandere er som nævnt LosReyes, som MASONIC har slået i begge de to holds indbyrdes opgør i grundspillet. Første kamp endte 16-5 til MASONIC, mens anden kamp blev til et default-win, efter LosReyes ikke dukkede op til kampen.

Og mens alexsomfan peger på kraghen, så har casle sværere ved at pege på en LosReyes-spiller, som de er særligt på vagt overfor.

Vi er ikke mest opmærksomme på nogen specifikt, men vi har selvfølgelig set nogle tendenser hos modstanderen, som vi kan udnytte, og nogle ting vi skal have lukket ned for, siger MASONIC-coachen.

Finalen i POWER Ligaen skydes i gang klokken 13:00, og der er i skrivende stund fire billetter tilbage.

>>KØB BILLET HER<<

MASONIC stiller med følgende til finalen i POWER Ligaen:

  • Danmark Queenix

  • Danmark J3nsyy

  • Danmark kraghen

  • Danmark notaN

  • Danmark Cabbi

  • Danmark casle (coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.