
7 ledige pladser til finalen
Billetsalget til POWER Ligaens finale på søndag tyder på, at det bliver et brag af en dag, da der nu kun er syv ledige pladser tilbage.
Du skal derfor skynde dig, hvis du vil være blandt de cirka 100 tilskuere, som for første gang nogensinde sidder klar, når vinderen af Danmarks bedste CS:GO-liga findes.
Finalen afholdes på Anarkist | BEER & FOOD LAB i Odense, så der er selvfølgelig en masse forskellige slags kolde øl i hanerne.
Vigtige informationer:
-
Dato: 10. april
-
Dørene åbner: Kl. 11:00
-
Kampstart: Kl. 13:00
-
Pris enkeltbillet: 100 kr. + gebyr
-
Inkluderet: 1 øl eller sodavand per person
-
Alderskrav: 18+
-
Ledige pladser: 7
Udover en fed finale mellem MASONIC og Los Reyes kommer der i løbet af kampen til at være CS-banko.
Hvert bord, hvor der sidder seks personer, udfylder sammen en kupon inden kampen, så bordet gennem hele finalen kan heppe på netop deres udfald af forskellige runder og situationer.
Kuponerne skal dog være udfyldt senest klokken 12:30, hvor de bliver indsamlet.
Det er med udgangspunkt i kuponerne, at Martin og MSA taler tilskuerne gennem finalen.
>>KØB BILLET HER<<
Hvis du ikke har mulighed for at se finalen live i Odense, kan du se den på TV 2 ZULU eller TV 2 PLAY.