
Danskere sikrer deltagelse i ESL Challenger League
Der bliver i øjeblikket spillet relegation om pladserne til næste sæson af ESL Challenger League, der tidligere var kendt som ESEA Premier.
Her har Copenhagen Flames og MAD Lions allerede sikret sig en plads, da de skød sig ind på en delt førsteplads onsdag aften.
Flammerne slog SINNERS på overbevisende façon, mens MAD Lions med TMB og b0rup på holdkortet fejede britiske Into The Breach af banen.
Vinderen af ESL's Challenger ligaer får en plads ved arrangørens Conference League, hvor otte ud af seksten hold går videre til ESL Pro League.
MASONIC kæmper videre
Danske MASONIC er stadig med i relegation-spillet. Her spiller de i nedre bracket efter et nederlag til Into The Breach.
Her mødte de 1SHOT i første runde, der blev til en komfortabel sejr. Holdet skal dog vinde to kampe mere for at sikre sig en plads i Challenger League, og allerede nu er det et faktum, at det er netop Into The Breach, de skal slå i den anden og afgørende kamp.