salazar håber, at firepower kan tage holdet langt.

salazar: "Vi har intet at tabe"

Dust2.dk har interviewet Linx Legacy-AWP'eren forud POWER Ligaen-slutspillet.

Om få dage skydes slutspillet i POWER Ligaen i gang, og her skal blandt andet Linx Legacy i ilden, når LosReyes venter mandag 14:00.

Førstnævnte er mere end klar til kamp og går ind til slutspillet med en 6. plads fra POWER Ligaen.

Derfor må mandskabet også vurderes som en underdog, men det bekymrer ikke salazar:

Vi har ikke noget at tabe. Vi kommer ind med en masse god energi og spiller vores eget spil. Vi ved alle sammen, at det er nu, vi skal vise, hvad vi kan.

Holdets fokus er også fuldt rettet mod LosReyes, der venter i den første kamp, men de håber samtidig, at de kan få en kamp mod Tricked:

Lige nu tænker vi mest på LosReyes-kampen og så Tricked, hvis vi skulle gå hen og vinde. Vi får helt klart sværest ved at slå Tricked - vi har altid haft store problemer mod dem.

De bedste betting sider med de bedste odds på CSGO kan du finde her.

Hovedpersonen selv er heller ikke i tvivl om, hvad der bliver holdets største force mod de andre hold:

Det bliver vores individuelle niveau, da vi alle er meget unge og har en masse firepower. Vi skal dog helt klart finde ud af, hvad vi kan gøre for at finde vores konsistente niveau

salazar selv har ikke før prøvet at spille foran live-tilskuere, hvis Linx Legacy skulle nå til finalen, men han håber på, at netop det kan lade sig gøre:

Det ville være stort og helt klart overraskende at nå helt til finalen og spille foran tilskuere, da det personligt ville være mig første gang.

POWER Ligaen-slutspillet skydes i gang, når DREAM.gg og Astralis Talent mandag 11:00 mødes i slutspillets første opgør.

Senere på eftermiddagen skal salazar og co. i ilden mod LosReyes 14:00.

Du kan finde kampene i slutspillet her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.