
Medie: Flere bans kan være på vej
Det er ikke sikkert, at vi har set det sidste til coach-skandalen endnu.
I hvert fald hvis man skal stole på Dexerto, hvor Richard Lewis rapporterer om potentielt kommende udelukkelser.
Det er længe siden, coach-skandalen for første gang så dagens lys, men ESIC er nu netop i gang med at færdiggøre to undersøgelser, skriver Lewis.
Den ene af undersøgelserne kan angiveligt komme til at få konsekvenser for hele 52 individer. De faktiske sanktioner er dog ikke på plads endnu.
Gamle sager
Coachbug-skandalen kom for første gang frem i september 2020, hvor ESIC udelukkede hele 37 coaches grundet deres brug af en spectator bug.
Dengang ramte det blandt andet danskere som Rejin, casle og HUNDEN, der alle måtte afsone flere måneder straffe.
Særligt førstenævnte fik en hård straf på 19,8 måneder, men da den snart udløber, håber han på at kunne returnere til Counter-Strike-scenen som coach på ny.