De første hold har meldt sig til Gamebox

Det storsatsende LAN i Herning begynder at nærme sig.

Gamebox Festival i Herning begynder at nærme sig, da der nu er under en måned til, at et af Skandinaviens største messecentre huser det store danske gaming-arrangement.

For de CS:GO interesserede er der følgende tre turneringer:

  • BYOC-kvalifikation - Afvikles til Gamebox Festival om fredagen og er kun for hold, der har købt billet. De to bedste hold kvalificerer sig til Gamebox Invitational.

  • Gamebox Open - Afvikles lørdag og søndag for alle de hold, som ikke kvalificerede sig til Invitational. Præmiepuljen lyder på 15.000 kr.

  • Gamebox Invitational - Afvikles lørdag og søndag og tæller 8 hold, heriblandt Tricked, ECSTATIC og MASONIC. Præmiepuljen lyder på 50.000 kr.

Det er altså via BYOC-kvalifikationen, at man kan kvalificere sig til den eksklusive Invitational-turnering.

En billet til Gamebox giver adgang til kvalifikationen og enten Open eller Invitational alt efter, hvordan man klarer sig i kvalifikationen.

Der er dog et begrænset antal pladser, og ingen er reserveret kun til CS:GO-hold, så arrangøren opfordrer til, at man sikrer sig plads, inden det pludselig er for sent.

En billet til hele holdet, som dækker fem spillere og en coach, koster 3.600 kroner.

Følgende hold har købt billet indtil videre:

  • Danmark XI ESPORT (Hannibalx, Haze, Emil0, Sweetie, Thorsen)

  • Danmark Sørby Esport (Pew, Rexx, ClinuO, Gleerup, Smokey)

  • Danmark Copenhagen Flames Fe (AGR, 7licious, Josefine, ramziiN, jenkon)

  • Danmark Kanaljerne (CONR4D, dOkz, CHR1S, PapaFr3d, stez)

  • Danmark Rydhave Slots Efterskole Grøn (TBA, TBA, TBA, TBA, TBA)

  • Danmark Rydhave Slots Efterskole Gul (TBA, TBA, TBA, TBA, TBA)

  • Danmark Rydhave Slots Efterskole Rød (TBA, TBA, TBA, TBA, TBA)

Du kan læse mere om Gamebox Festival, der afvikles fra den 22. til 24. april i MCH i Herning, ved at trykke her. Det er også derinde, at du sikrer dig en billet.

#1(Med 0 svar)
25. marts 2022 kl. 15:56
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Bliver fedt at komme på lan igen! Ses der
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.