Danskerne har udsigt til nogle hurtige præmiepenge.

Hurtige præmiepenge i sigte

Tre sikre sejre sender MASONIC videre til slutspillet.

MASONIC gjorde rent bord, da de torsdag gik ubesejret gennem deres gruppe i OMEN WGR European Challenge 2022.

Danskerne har kvalificeret sig til turneringen, hvor de er havnet i gruppe A.

MASONIC løb i Bo1-gruppespillet sammen med coldzeras 00NATION og den tidligere Vitality-spiller Kyojin samt resten af det franske Falcons, der blandt andet spiller med i ESL Challenger.

Hverken 00NATION eller Falcons blev nogen stor udfordring for MASONIC, der desuden rundede dagen af med en sejr over det portugisiske FTW, hvorfor de gik ubesejret gennem gruppespillet.

Danskerne og Falcons er videre fra gruppe A, mens gruppe B afvikles fredag. Her skal SAW, MOUZ NXT, FalleNs Imperial-mandskab og OFFSET i kamp om de sidste to pladser i slutspillet.

Fire dage, 150.000 kroner

Den fire dage lange turnering har en præmiepulje på knap 150.000 danske kroner, som fordeles blandt top fire. Slutspillet afvikles i som single elimination Bo3, og vinderen løber med halvdelen af præmiepuljen.

Hvis MASONIC skal stikke 75.000 kroner i lommen, skal de dog potentielt først forbi hold som SAW og MOUZ NXT. Uanset hvad er danskerne dog sikret lidt mere end 18.500 for at nå top fire.

#1(Med 0 svar)
24. marts 2022 kl. 21:07
blaqCSGO
MASONIC
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Cabbi og co!🥳
#2(Med 0 svar)
24. marts 2022 kl. 21:10
Zealc0
Cabbi var ikke med <3
#3(Med 0 svar)
24. marts 2022 kl. 21:13
casle
Major deltager
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
FTW er fra Portugal.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.