"Jeg var strandet i en kamp mellem spillerne og organisationen"

Bubzkji satte i HLTV Confirmed ord på tiden i Astralis.

Jeg var strandet i en kamp mellem spillerne og organisationen.

Sådan lyder det nu fra Bubzkji, der i denne uge lagde vejen forbi HLTV Confirmed.

I løbet af det knap tre timer lange afsnit faldt snakken blandt andet på tiden i Astralis, og her fortæller den 23-årige dansker, at det ellers startede godt.

Da han kom til Astralis i sommeren 2020, var ⁠Xyp9x og gla1ve nemlig på orlov, og muligheden for at bide sig fast i startopstillingen var for alvor til stede.

Jeg synes, det startede meget godt, da gla1ve og Xyp9x var ude af holdet, og jeg og es3tag bare spillede og ikke følte, at vi var udskiftere.

De første problemer begyndte at dukke op, når vi ville kæmpe for spilletid, mig og es3tag, og kun én kunne spille, fortæller Bubzkji i podcasten.

Strandet mellem spillere og organisation

I efteråret 2020 blev es3tag som bekendt solgt til Cloud9, og Xyp9x kom i samme ombæring tilbage på holdet.

Dermed talte holdet igen de fem spillere, der havde vundet alt, hvad der vindes kan. Og Bubzkji måtte tage til takke med en plads på bænken.

For selvom der måske var gode intentioner fra selve Astralis, så virkede det ikke til, at der var samme velvilje fra de fem stamspillere.

Jeg var strandet i en kamp mellem spillerne og organisationen. Organisationen ville måske have mig til at spille og så mig som fremtiden, da jeg var den yngste, og holdet ville give de gamle fem en chance, da de har vundet så meget - og det respekterede jeg fuldstændig.

Det betød, at jeg kom i klemme mellem to parter, da jeg ikke ville kæmpe mod organisationen, og jeg ville heller ikke kæmpe mod holdet og gjorde, hvad der blev bedt om fra begge sider, siger Bubzkji.

Bubzkji fik i løbet af 2021 mere og mere spilletid og var fast mand efter salget af device. Han blev dog bænket igen i oktober, da Astralis annoncerede truppen til majoren.

Han havde ellers været med til at kvalificere Astralis til turneringen, da de nåede semifinalen ved IEM Fall.

Eget valg

I podcasten fortæller Bubzkji desuden også, at det er hans eget valg ikke at fortsætte CS:GO-karrieren på et andet hold.

Grunden til, at jeg ikke er på et pro-hold, er selvvalgt. Jeg fik nogle tilbud fra hold, som jeg kunne tage imod, men jeg ville ikke slutte mig til et hold bare for at være en 'paycheck-stealer' og bare spille for at spille, siger han og tilføjer, at han også ville afslå, hvis et af de andre danske tophold henvendte sig lige nu:

Lige nu, hvis Heroic eller Copenhagen Flames bad mig om at være med, ville jeg sige nej. Måske hvis jeg en dag vender tilbage til den der 'grind'-tankegang, ville jeg med glæde lede efter et hold. Måske om tre eller fire måneder, hvis jeg har en anden følelse og vil spille for et lavere rangeret hold, lyder det fra Bubzkji.

Bubzkji har siden sit exit fra Astralis været fast CS:GO-ekspert på TV 2.

#1(Med 0 svar)
24. marts 2022 kl. 22:12
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Super afsnit af Confirmed, selv om jeg synes Bubber godt kunne været gå en my mere i kødet.

Er kæmpe fan af knægten og ser stadig et stort lys i ham. Han samtidig også stor respekt for det "karriereskift" han senest har foretaget sig. Og har ligeledes stor respekt for, at han ikke føler motivationen er der lige nu, end ikke hvis f.eks. Flames eller Heroic skulle byde sig til, men at han er klar til grinde sig op igen, hvis motivationen vender tilbage til det.

Kanon fyr og super spiller, som desværre ikke blev brugt rigtigt i Astralis. Han var eminent i MAD Lions og det potentiale han viste der forsvinder ikke bare. Kan sagtens se ham vende tilbage som en halv-sen bloomer og gøre en forskel, hvis han finder det rette hold.

Hvad angår hans analyse af Astralis, så synes jeg han er spot on. Han beskriver det meget kort og godt. Den ideelle balance på et hold er to ankere (Magisk og Xyp), to rotationsspillere (gla1ve og dupreeh) og en AWP (device). Den balance forsvandt med tilgangen af de nye og devices afgang. Det er også derfor jeg heller ikke tror det kommer til at virke, bare fordi de har skiftet AWPer. De har stadig tre rotationsspillere i gla1ve, blameF og k0nfig, hvor vi har set at gla1ve som anker ikke er rigtig holder. Holder stadig kraftig på at man skal forsøge at omskole k0nfig til anker/support-spiller. Det tror jeg fint man kan gøre med succes.

Men lad os nu se. Jeg kan også tage fejl og det kan vise sig det var det rette blot at skifte AWPer, men jeg vil se det før jeg tror på det. Og ét enkelt godt event er ikke et tegn på det er det rette.

Med det sagt, igen, super afsnit og super fin indblik, og fine input og selvindsigter, fra Bubzkjis side. Synes i øvrigt også han gør det fint på Zulu, men savner ham på serveren for talentet og potentialet kan ingen tage fra ham.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.