Ophæver med spiller*
Opdateret 13:10: Atlantics ejer, Antonio Vlaisavljevic, har kommenteret sagen overfor Dust2.dk
Atlantic er nu nede på tre spillere, efter holdet har valgt at sige farvel til Umdu.
Det har organisationen selv annonceret på Twitter onsdag aften.
Dust2.dk har været i kontakt med Atlantics ejer, Antonio Vlaisavljevic, og han oplyser, at det hænger sammen med den udelukkelse, Umdu tidligere på måneden fik fra Dust2.dk's turneringer.
Umdu er jo blevet suspenderet fra POWER Ligaen, på grund af rod med hans FACEIT-kontoer og et evasion-ban, som han ikke kan redegøre for.
Vi har haft en god dialog med ham, og vi har været meget tålmodige i processen, hvor han skulle forsøge at bevise sin uskyld.
Vi er dog på nuværende tidspunkt nået til et punkt hvor vi ikke kan vente mere, og er nød til at se fremad, siger Atlantic-ejeren og tilføjer:
Hele situationen er jo selvfølgelig ærgelig, men Umdu har ikke vist andet hos os, end at han er en fin gut. Så jeg håber, han får styr på det hele. Som hold så kigger vi bare fremad og er allerede i gang med at finde en erstatning.
Umdu var ellers en del af den trekløver, der desuden talte Hartvig og Skejs, som blev hentet ind på holdet i transfervinduet, og som var med til at sikre overlevelse i POWER Ligaen.
Foruden Umdu har Atlantic også vinket farvel til Ming0, der onsdag skrev på Twitter, at han har valgt at søge nye veje.
Dermed er Atlantic nu nede på følgende spillere:
-
Equip
-
Hartvig
-
Skejs