sopheyy er den ene af to undervisere.

Sponsoreret: Esport på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole

Hvis du gerne vil på en efterskole med en esport-linje, er Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole værd at overveje.

Dette er en sponsoreret artikel

Lidt øst for Esbjerg ligger Bramming, hvori byens efterskole, Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole, har til huse.

Her har eleverne mulighed for at vælge de klassiske linjer som fodbold og håndbold, men også esport er på programmet på den jyske efterskole.

Udover at være en del af esport-linjen skal eleverne også deltage i en række fælles arrangementer i løbet af en skoleår, som blandt andet inkluderer gymnastikopvisninger, skilejrskole og juletur.

På Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole er eleverne delt ind i fløje med både 2-, 3-, og 4-personersværelser, og skolen er generelt kendt for deres gode mad, som bliver prioriteret meget højt i Bramming.

Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole har som en del af denne artikel svaret på en række spørgsmål om skolen og esport-undervisningen, så du kan blive klogere på den del, hvis du overvejer en efterskole med en esport-linje.

Hvordan fungerer esport-timerne?

Esport på Bramming er lig med CS:GO, og dermed er der et meget stort fokus på holdene i træningerne. Timerne fungerer som regel således, at vi som trænere har et oplæg, og så skal eleverne arbejde ud fra det oplæg på holdene. Vi bestræber at mixe tingene og have en god variation i vores træning, f.eks. aim, movement, taktik, granater, dryruns, kommunikation, fysisk træning mv.

Er esport en linje hos jer eller blot et valgfag?

Esport CS:GO er en linje hos os.

Sådan ser en del af esport-lokalet ud.

Hvor mange timer undervises der i esport om ugen?

Esportundervisningen i CS:GO er 3 x 1,5 time om ugen, og derudover er der selvtræning, træningskampe og officielle kampe. Vi bestræber os også på at komme til LANs, når der ikke er corona. Vi har f.eks. deltaget i TPNG.

Hvem er underviseren/underviserne?

Jeg, Jakob Plougstrup Christensen, er den ene underviser. Jeg har været med til at starte linjen op, da vi begyndte i 18/19 med CS:GO som valgfag, for at få det løbet i gang, og i 19/20 blev det så en linje på lige fod med fodbold, håndbold, rytme og spring. I 16/17 blev jeg træner i SGI Esport og havde ansvaret for deres CS:GO afdeling. Senere er jeg blevet ansat hos DGI til at være instruktør på CS:GO uddannelsen og grunduddannelsen. Jeg har selv spillet CS helt tilbage til tidernes morgen. Jeg plejer at sige, at dengang M4'en kunne zoome. Jeg har en analytisk tilgang til spillet og elsker at udforske alle elementer. Jeg kan sagtens finde ud af spillet, men har aldrig været pro eller semi-pro.

I 21/22 blev vi tre hold, og jeg havde brug for en kollega, der kunne være med til at løfte linjen. Da jeg ikke har en baggrund som pro/semi-pro spiller, ville vi gerne have én, der enten var, eller havde været i miljøet. Det fik vi i den grad i form af Sofie 'sopheyy' Lydiksen - en af Danmarks bedste kvindelige spillere igennem tiden.

Hygge eller pro - hvem henvender I jer til af dem?

Vi henvender os først og fremmest til unge mennesker, der vil på efterskole! Det må og skal være det vigtigste! Om du er silver eller FACEIT level 10, så er der plads til dig. Det vigtigste er, at du har lysten til forbedring, udvikling og samarbejde. Vi er seriøse, når vi træner og spiller kamp, uanset niveau.

skolens hjemmeside kan du læse mere om efterskolen.

#1(Med 3 svar)
16. marts 2022 kl. 12:58
sycrone
Major deltager
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
mousesports
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Med Primdal som forstander kan det kun være godt

Den mand er en kæmpe legende 🤩
#2(Med 0 svar)
16. marts 2022 kl. 15:58
BloMMeN
Dust2 fantasy vinder
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Og der må jeg bare se mig enig, rigtig cool fyr!
#4(Med 0 svar)
16. marts 2022 kl. 16:49
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sadan'egme spændende Bobby
#6(Med 0 svar)
16. marts 2022 kl. 19:43
JOBBE86
Rolig nu Dennis! Han bliver ikke til at styre! Kommer du snart på besøg hos os? 😁👍
#3(Med 1 svar)
16. marts 2022 kl. 16:08
Bobbi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Hvis de får brug for en af Bramming's varmeste esports udøvere til gæsteundervisning, så ringer de bare til Bobbi fra Tricked U19.
#5(Med 0 svar)
16. marts 2022 kl. 19:36
Andree
Sølv Sæsonkort Sæson 15
+rep herfra
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.