POWER Ligaen nærmer sig en afgørelse af grundspillet.

Afgørelsen nærmer sig

Der er hård kamp om pladserne i POWER Ligaens slutspil, mens top 3 i 1. division er afgjort.

Der er nu blot en uge tilbage af POWER Ligaens grundspil, hvorfor holdene er i gang med at skrabe de sidste afgørende point sammen.

Det spidser til i den øverste division, hvor midterfeltet fortsat er ganske efter dagens spillerunde.

Linx Legacy havde en formidabel dag på kontoret, da de med cifrene 16-5 og 16-4 nedlagde først Atlantic og dernæst Sera Esport, der danner bunden.

Mens dagen var hurtigt overstået for BloMMeNs tropper så det noget anderledes ud for LosReyes, der havde tre kampe på programmet.

Mandskabet lagde ud med en tæt kamp mod Sera Esport, hvor de dog sikrede sejren i 30. runde. Dernæst løb de sammen med Atlantic i en kamp, der krævede dobbelt overtid før alexsomfan og co. kunne onde lettet op.

Det blev da også til en sejren i dagens sidste kamp og denne gang noget mere komfortabelt med 16-9 mod Brøndby eSport, der nu befinder sig lige udenfor farezonen i bunden af tabellen.

Imidlertid har LosReyes skudt sig til tops, hvor de nu ligger á point med MASONIC og Tricked.

Top 3 så godt som lukket i 1. division

POWER Ligaens 1. division er så godt som lukket i toppen, hvor Sera Esportoutfit, Falcons og FG.Sharkgaming spiller om placeringerne, da de ikke længere kan hentes - næsten i hvert fald.

ESIMED kan som det eneste hold akkurat snige sig ind i top tre såfremt FG.Sharkgaming taber resten af deres kampe, mens de selv skal vinde alle deres og i øvrigt slå FG.Shargaming så stort, at de kan indhente rundeforskellen fra nederlaget i deres første duel.

For nu ligger ESMIED dog side om side med Campus Vejle * Instinct, der tirsdag aften hentede seks point og rykkede op på fjerdepladsen i tabellen.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.