
Nu kan de spille sig videre
Den lukkede kvalifikation til Elisa Invitational Spring er i fuld gang, hvor Fjerritslev Gymnasium er blevet slået ud af løbet om en plads i Elisa Invitational Spring.
MASONIC og DREAM løber tirsdag sammen i kvalifikationen, hvor vinderen sikre sig en plads videre, mens taberen får endnu en chance i lowerbracket, hvor AGF venter.
AGF sender gymnasieeleverne hjem
Efter åbningskampene, hvor AGF måtte se sig slået af DREAM med 2-0, mens Fjerritslev snuppede et enkelt map fra MASONIC, var det altså AGF og gymnasieeleverne der stod i kvalifikationens lowerbracket.
Vind-eller-forsvind opgøret startede ud på Nuke, der viste sig at blive en tæt affære, da Fjerritslev vendte stillingen fra 7-11 til en 14-12-føring. AGF løb dog med de følgende fire runder og snuppede dermed akkurat sejren.
De kunne derfor lukke kampen på Mirage, hvor særligt Chr1zN viste tænder på CT-siden, og gjorde det svært for Bonfires tropper, som måtte se sig slået med 2-0.
DREAMs chance for revanche
Inden længe gælder det MASONIC og DREAM, der udkæmper kvalifikationens øvre finale.
De to mandskab stod senest overfor hinanden i Dust2s Esportal Liga Cup, hvor MASONIC tog sejren med cifrene 2-0 efter overtid på første map. Om DREAM kan få revanche og snuppe den første plads videre til Elisa Invitational Spring for næsen af POWER Ligaens førerhold vil vise sig, når klokken slår 21:00.