
Astralis Talent overrasker
Astralis Talent har netop overrasket med en sejr over landsmændene fra Tricked i Pinnacle Winter Series 3.
Selvom Tricked var store favoritter før opgøret, startede Astralis Talent bedst, da talenterne uden de store problemer vandt 16-7 på Nuke.
Det var endda Trickeds map, så der var lagt i kakkelovnen til en potentiel 2-0 sejr til Astralis.
Tricked var dog ikke klar til at hejse det hvide flag, da larsen og co. lignede et fuldstændig forvandlet hold på andet map, Vertigo.
Efter en 13-2 føring på CT-siden kunne Tricked uden problemer skyde en samlet 16-4 sejr i hus.
Det hele skulle derfor afgøres på Overpass.
Her kom Astralis Talent flyvende fra start, da de som CT vandt siden 13-2.
Det lignede derfor en rimelig sikker 2-1 sejr til Astralis Talent, men Tricked var fastsatte på at skyde sig tilbage og snuppe sejren.
De kom da også ret tæt på talenterne, men Fessor, vigg0 og co. formåede at lukke opgøret til sidst.
Resultatet betyder, at Astralis Talent nu er oppe på en 2-1 score i swiss gruppespillet, mens Tricked har kniven for struben med en 1-2 score på kontoen.
Når man rammer tre sejre, går man videre til slutspillet, mens man ryger ud efter tre nederlag.
I slutspillet er der 270.000 kroner samt en plads til LAN Sweet LAN 2022 på højkant.