
Russisk hold videre til europæisk RMR
Fire hold har grebet chancen og skudt sig videre til den europæiske RMR-turnering, hvor hold fra CIS også deltager.
Tirsdag havde 847 hold tilmeldt sig den åbne kvalifikation heriblandt danske ECSTATIC, Tricked, LosReyes og DREAM.gg. Nu er der kun fire hold tilbage, og de er alle nået i mål, da de resterende kampe kun bliver spillet for at seede holdene i RMR-turneringen.
De fire hold er:
-
Bad News Eagles
-
SINNERS
-
Endpoint
-
Spirit
Bad News Eagles spillerne var tidligere på BLINK's lønningsliste, men da de overpræsterede kunne BLINK ikke følge med på lønniveauet. De leder derfor efter en ny organisation at repræsentere, og hvis de spiller sig til den kommende major i Antwerpen, så skulle der være gode muligheder for at blive samlet op.
Tjekkiske SINNERS formåede også at nå top fire, og det gjorde de uden deres tidligere stjerneAWP'er oskar, der spillede for Tokyo Revengerss sammen med MSL og aizy.
MSL's hold, der rygtes at være den nye trup for GORILLAZ, blev slået af Strive in chaos, som var én runde fra at kvalificere sig til LAN over Spirit. Russerne endte med at hive tredje map hjem i overtid 19-16.
Hvad Spirit's chancer er, for at kunne deltage ved RMR-turneringen i Bukarest der starter d. 17 april, vides ikke.
Flere turneringsarrangører har i de sidste dage meldt ud, at organisationer med base i Rusland ikke er velkomne til at deltage ved deres turneringer. Hverken PGL eller Valve har udtalt sig endnu.
Sidste hold gennem nåleøjet blev Endpoint, der lige akkurat sled sig til en sejr over russiske K23. Britterne fra Endpoint kan blive landets eneste repræsentanter, da fnatic med ALEX og mezii endnu ikke har kvalificeret sig.