m0NESY er blandt de første i ilden fredag eftermiddag.

Nu går det endelig løs ved IEM Katowice

Spodek danner rammen om slutspillet i IEM Katowice, som skydes i gang fredag eftermiddag.

Det er endelig blevet tid.

Efter to lange år uden publikum i Spodek i Katowice, er der igen fans på lægterne, når IEM Katowice-slutspillet skydes i gang fredag eftermiddag.

Vi lægger ud med opgøret mellem Virtus.pro og G2, der mødes i dagens første kvartfinale.

Vinderen af den kamp kan se frem til at møde NaVi i lørdagens semifinale, og vi kan således ende med en gentagelse af majorfinalen fra november, hvor NaVi og G2 bragede sammen.

Holdkortet for sidstnævnte har dog gennemgået en regulær overhaling, da m0NESY og Aleksib er hentet til, og de har i momenter vist stærkt spil ved IEM Katowice.

Dog har der også været en skuffelse i form af 2-1-nederlaget til fnatic.

Men uanset nederlag, så har NiKo, holdets helt store stjerne, været urørlig indtil videre.

Bosnieren har en rating på svimlende 1.50 i gennemsnit over de 11 maps, han og G2 indtil videre har spillet ved IEM Katowice.

Dagens modstander Virtus.pro har ikke haft samme slinger i valsen indtil videre i turneringen. Eneste nederlag har været i gruppefinalen mod Heroic, hvor danskerne tog sejren 2-0.

Det hører dog med til historien, at modstanderne i gruppen hed henholdsvis Copenhagen Flames og NIP.

Virtus.pro
0 - 2
G2
Alle maps
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dzhami 'Jame' Ali 53 - 43 +10 81.4 80.9% 1.22
Evgenii 'FL1T' Lebedev 45 - 48 -3 76.5 66.2% 1.08
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 41 - 45 -4 63.1 69.1% 0.92
Timur 'buster' Tulepov 35 - 52 -17 60.2 63.2% 0.80
Aleksei 'Qikert' Golubev 38 - 48 -10 58.0 61.8% 0.77
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Ilya 'm0NESY' Osipov 58 - 40 +18 84.6 75.0% 1.31
Nemanja 'huNter-' Kovač 52 - 39 +13 90.0 75.0% 1.25
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 40 - 39 +1 71.1 70.6% 1.01
Audric 'JACKZ' Jug 41 - 44 -3 66.1 69.1% 0.95
Nikola 'NiKo' Kovač 42 - 50 -8 63.5 60.3% 0.90

Forsvarende mestre i ilden

Dagens anden kvartfinale står mellem FaZe og de forsvarende mestre fra Gambit.

Gambit tog fusen på de fleste, da de sidste år gik hele vejen ved IEM Katowice og slog NaVi, Spirit og Virtus.pro på vejen.

Dette års turnering startede dog ikke synderligt godt for det unge russiske mandskab, der tabte åbningskampen til NIP og derfor måtte gennem lower bracket for at sikre en plads i slutspillet.

Her slog de blandt andet Copenhagen Flames og Vitality ud, inden NIP blev banket ud i lower bracket-finalen.

De møder et FaZe-mandskab, der ikke har haft en optimal turnering indtil videre. Holdet har gjort brug af jks, der har været stand-in for ropz, som var COVID-19-positiv, og det kommer de også til at gøre fredag aften.

rain er nemlig ikke blevet clearet til at komme ud af sin coronaisolation, og jks må derfor trække i FaZe-trøjen endnu engang, når karrigan og co. brager sammen med Gambit klokken 19:00.

Gambit
0 - 2
FaZe
Alle maps
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 33 - 30 +3 83.3 75.0% 1.18
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 29 - 33 -4 73.6 64.6% 0.99
Abay 'HObbit' Khassenov 24 - 38 -14 66.1 56.2% 0.72
Timofey 'interz' Yakushin 19 - 30 -11 49.2 58.3% 0.68
Vladislav 'nafany' Gorshkov 20 - 39 -19 40.3 54.2% 0.57
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Helvijs 'broky' Saukants 39 - 22 +17 84.2 81.2% 1.39
Robin 'ropz' Kool 39 - 23 +16 72.7 77.1% 1.34
Australien Justin 'jks' Savage 36 - 28 +8 74.7 70.8% 1.20
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 27 - 26 +1 67.9 83.3% 1.07
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 29 - 29 +0 68.1 66.7% 1.05

Kampene kan ses her:

#1(Med 0 svar)
25. februar 2022 kl. 17:27
spawnhej
han er fucking sinds
#2(Med 0 svar)
25. februar 2022 kl. 17:37
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Giver ingen mening at G2 ender med at tage første map.
#3(Med 0 svar)
25. februar 2022 kl. 19:19
DH_JanLund
Tror folk bliver udenfor hallen fordi Rain ikke kommer
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.