Jerry og co. blev ofre for snyd.

Russere i opråb: "Vi blev slået ud af snydere"

forZe blev tirsdag elimineret af et ukendt mandskab i RMR-kvalifikationen. Nu er flere spillere fra Unplugg3D bannet for snyd.

Der sidder nogle spillere med dårlig smag i munden, efter gårsdagens begyndelse på den første åbne kvalifikation til RMR-turneringen forud for majoren.

Det skyldes, at flere Unplugg3D-spillere onsdag er blevet bannet for snyd på Faceit-klienten, efter de i går sendte forZe ud af kvalifikationen.

Opgøret, hvor forZe blev slået ud, blev spillet på Overpass, hvor montenegrinske shinshu7331 havde en KD-rating på 1,5. Han er i dag, sammen med NEXii1337, banned for cheating, når man kigger på hans Faceit-profil.

Klager over arrangører

forZe har i en længere TwitLonger italesat problemet, da nederlaget har haft den konsekvens, at forZe nu er ude af den første åbne kvalifikation til RMR-turneringen efter at have tabt til et hold, der har snydt:

Vi har gentagne gange kontaktet PGL og Faceit med anmodningen om, at de skulle tjekke vores modstandere for snyd. Som resultat af det kan vi se, at tre af deres spillere er bannet på Faceit-platformen. PGL har undskyldt overfor os, men de gav os ikke muligheden for fortsat at deltage i kvalifikationen. Det er på trods af, at der i reglerne står, at en kamp skal annulleres, hvis et hold tages i snyd, hvilket ville have ladet os blive i turneringen.

Vi har taget et kig på Faceits regler for kvalifikationen, hvor der blandt andet står følgende:

Alle FACEIT-servere har deres egen Anti-Cheat slået til på alle servere, du spiller på. Hvis du bliver taget i snyd af vores Anti-Cheat, bliver du smidt ud af spillet, og din profil bliver suspenderet. Kampe vil blive annulleret, hvis en spiller i kampen suspenderes for snyd.

Netop de regler mindsker heller ikke skuffelsen hos den russiske organisation, der som nummer 25 i verden var en af holdene, der var favoritterne til at gå langt i turneringen. Det skriver PGL i deres udmelding:

Vi er skuffede over PGL's håndtering af den her situation. Skriftlige undskyldninger returnerer ikke vores spillere til turneringen, så de kan forsøge at kvalificere sig til majoren. Spillere, der træner hver dag og følger reglerne om fair play og respekt for andre hold og spillere.

En sejr mod Unplugg3D ville have betydet, at forZe onsdag skulle have spillet ottendelsfinale mod Dignitas, der netop har kvalificeret sig til RMR-turneringen.

Disse spillere var med på Unplugg3D-holdet tirsdag:

  • shinshu7331 (bannet for snyd)

  • NEXii1337 (bannet for snyd)

  • Canada HerpuJLa7331

  • ct0m

  • CuteYouth

Dust2.dk har undersøgt spillernes identitet, men ingen af dem har registreret nogen kampe på HLTV. Vi kan derfor ikke være sikre på deres faktiske nationaliteter. forZe skriver, at tre spillere er blevet bannet for snyd. Vores gennemgang viser dog, at kun to spillere er bannet for snyd.

#1(Med 3 svar)
23. februar 2022 kl. 22:18
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det kan godt være, at forze er ofrene i den her situation, men er de ikke efterhånden ude og slå stort op om et eller andet drama næsten hver tredje måned?
#2(Med 1 svar)
23. februar 2022 kl. 22:27
birdfromsky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg skal ikke kunne sige hvad de ellers har slået op, men at det her sker efter så mange år på scenen er sku bare på ingen måde okay.
Jeg husker specielt mange af de store kvals på esea, hvor et eller flere hold bare slog alle midelmådige hold (de hold som kunne nå til hltv kampe i ny/næ(inkl. os selv)) og der skete først noget hvis de mødte de helt store hold. Det samme var nok sket i den her situation. Var det OG/BIG som havde været udsat for denne situation, havde admins formegentlig gjort et stykke arbejde og situationen var endt anderledes.
Scenen har altid været sådan, og jeg tror desværre ikke at vi i nærmeste fremtid kommer til at se at der ikke er forskelsbehandling blandt de store orgs/hold til de lidt mindre.
#7(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 11:40
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
I må forstå mig ret. Jeg siger jo ikke, at faceit/pgl admins ikke har fejlet her. Hvis de havde kigget lidt under gulvtæppet med det samme, og var kommet til samme konklusion om, at spillere skulle bannes, så havde problemet været mindre, men stadig ikke ubetydeligt.

Så havde unplugg3d's tre tidligere modstandere jo også ret til omkamp, ellers ville i bare sige at ForZe var den store org og FaZan, rksoldiers og sixsixsix var blevet behandlet uretfærdigt.

Jerry skriver selv, at hans venner brugte 5 timer på at samle beviser mod spillerne. Ikke beviser for at de snød i den her qualifier, men for at de havde andre accounts, der var banned for snyd.
twitlonger.com/show/n_1srvdtr

Så det handler vel reelt set om, hvor nemt det er at snyde og hvor meget tid admins har til at gennemgå de forskellige problemer, der kan opstå, når man har over 750 hold i en samlet bracket.

I det her tilfælde, så hvis man skulle omspille kampe nu, så frarøver man jo potentielt også Dignitas deres plads til RMR. Du sletter reelle kampe fra historiebøgerne.

Det her er jo en af ulemperne ved åbne kvals, som er svært at gardere sig mod. Det er en af grundene til, at der er fire åbne kvals, så risikoen for at forze bliver fucked de næste tre gange er ret lille.

Det forze gerne vil have er closed qualifiers, hvor de er inviteret på forhånd. Det er jo også at forskelsbehandle hold. Så havde et hold som OPAA og måske Copenhagen Flames ikke haft chancen for at spille sig til majoren. De kom begge videre fra den åbne kval, hvor man jo så kan se hvor langt flames nåede efterfølgende.

Når det er sagt, så er det eneste eksempel jeg kan komme på ift. store hold vs mindre hold NIP mod Anonymo, og der var det jo fordi Flashpoint/faceit selv havde fejlet.

Her er et eksempel på at et lille hold blev tilgodeset fremfor et middelstort hold:
afkgaming.com/csgo/news/7623-csgo-team-disqualifie..
#6(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 08:45
Bestiarium
Synes at det er lidt lige meget, om forZe har weinet før. Her har de jo helt åbenlyst en sag.
#3(Med 0 svar)
23. februar 2022 kl. 23:24
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fandme til grin
Sjovt at turnerings admins gentagende gange beviser at de ikke kan håndtere regler og fair Play.

Det er jo ikke første gang 🤮
#4(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 00:05
DH_JanLund
Lad dem møde Atlantic 😊
#5(Med 0 svar)
24. februar 2022 kl. 04:28
Kugle
Haha ja, det viser blot hvor elendige de var til at gemme cheater. CS anti-cheat om det er faceit eller vac er jo så elendigt. Det har jo desværre længe været kendt at cheats kan gemmes som hardware, så det vil slet ikke komme som noget chok når der er folk i pro scene som bliver nuppet for at "hack" deres mus, tastatur eller anden hardware.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.