stavn var i hopla for Heroic i dagens kamp mod OG.

Heroic sender danskerduo ud i mørket

De danske stjerner kom godt fra start i gruppe A's åbningskamp mod OG.

Heroic er klar til næste runde i upper bracket af gruppe A, og OG har nu ryggen mod muren.

Det står klart, efter stavn og co. netop har slået OG 2-1 i en højspændt affære.

Første map var Ancient, OG's pick, og her gjorde niko det onde ved sine gamle holdkammerater. Danskeren bankede hele 31 kills afsted og sammen med flameZ, der fik 30 kills, var de to en stor del af grunden til, at OG tog første map 16-14.

Så var det Heroics tur, og på Overpass førte stavn og refrezh an, da de hvid-blusede først tog pauseføringen 8-7, inden mappet blev sikret med cifrene 16-12.

Tæt duel på Inferno

Det skulle derfor afgøres på Inferno, og her lagde Heroic bedst fra land på T-siden. stavn fortsatte de fine takter fra Overpass, og cadiaN kom samtidig også i omdrejninger.

Ved pausen stod den 9-6 til Heroic, men efter sidebyttet kom OG bedst ud. Først takket være en vigtig pistolrunde fra flameZ og derefter et par tætte runder, der gik OG's vej.

Og efter at have været fraværende på de første to maps fik også mantuu gjort opmærksom på sig selv. Lige lidt hjalp det dog, da Heroic skruede op for blusset og trak fra ved stillingen 10-10. Det lykkedes danskerne at lukke kampen 16-13.

HEROIC
2 - 1
OG
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Danmark Martin 'stavn' Lund 77 - 51 +26 98.8 75.9% 1.43
Danmark Ismail 'refrezh' Ali 61 - 60 +1 78.1 75.9% 1.11
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 59 - 59 +0 78.9 74.7% 1.09
Danmark Casper 'cadiaN' Møller 43 - 51 -8 55.5 73.6% 0.94
Danmark René 'TeSeS' Madsen 38 - 58 -20 48.2 64.4% 0.77
OG K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Shahar 'flameZ' Shushan 68 - 60 +8 93.1 75.9% 1.21
Danmark Nikolaj 'niko' Kristensen 59 - 59 +0 79.7 70.1% 1.08
Danmark Valdemar 'valde' Bjørn Vangså 57 - 55 +2 71.8 77.0% 1.06
Mateusz 'mantuu' Wilczewski 48 - 51 -3 60.3 74.7% 1.00
Nemanja 'nexa' Isaković 45 - 55 -10 57.7 67.8% 0.84
#1(Med 0 svar)
17. februar 2022 kl. 16:21
spawnhej
stavn er sindsyg
#2(Med 0 svar)
17. februar 2022 kl. 16:24
PillerPaller
Virkeligt en god kamp, sammenlignet med alt det tier3 cs der løb over skærmen i går : )
#3(Med 0 svar)
17. februar 2022 kl. 16:31
arseface
Stavn sender danskerduo i lower bracket. Han er alt for god til det hold. Forestil jer +stavn +nicoodoz -zyp og -lucky. Så har vi en topcontender igen.
#4(Med 0 svar)
17. februar 2022 kl. 17:05
Wasin
Mantuu skal snart have kniven. Det er ærgerligt fordi han er lynhurtig, men han misser så mange skud. De skal have en stjerne awper de kan spille rundt om samtidig med flameZ aggressive spil.

Helt vildt første map af flameZ+niko. Stavn var vanvittig. Hvis cadiaN kan spille med sin awp hele tiden, som han gør i clutch situationer så ville han være en af de bedste i verden. Han er fuldstændig vanvittig når han er under pres.

Jeg forestiller mig det skyldes han ikke skal ingameleade i de situationer, hvis de kunne få en anden til at hjælpe ham lidt mere sådan han selv kunne fokusere lidt på awp rollen igen ville det være super tror jeg!

Super fed kamp, så mange vilde aimers og fede dueller!
#5(Med 0 svar)
17. februar 2022 kl. 18:03
RasmusRoev
Jeg så en halv kamp, og allerede der, kunne jeg se, at nexa og mantuu ville tabe denne kamp. Kæft de tabte snart alle dueller. Mantuu skal vinde de "sikre" first shot han møder, alt andet duer ikke.
#6(Med 0 svar)
18. februar 2022 kl. 13:09
MoX
Hvad sker der for Teses, hold kæft han har hængt i bremsen længe efterhånden? Måske han skal ha en pause?
#7(Med 0 svar)
18. februar 2022 kl. 18:22
TheOneAndOnly
Er du din kæreste utro, vil du altid havde været en Cheater i hendes verden og sin egen.
Hvis du Cheater i csgo, vil du altid havde været en Cheater i spillet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.