
Her er Katowice-danskernes 3 foretrukne headsets
Denne artikel indeholder links, som Dust2.dk modtager penge for, hvis du klikker på. Dust2.dk får dog ingen penge for selve artiklen og har selv udvalgt produkterne samt taget initiativ til og skrevet artiklen.
Gruppespillet i IEM Katowice er lige om hjørnet, og både tirsdag og onsdag duellerer holdene på fuld drøn for at sikre sig en plads i hovedturneringen, som venter torsdag i denne uge.
Copenhagen Flames, Astralis, OG og FaZe har allerede sikret sig en billet, og dermed bliver Heroic og Vitality ikke de eneste hold med rød-hvidt islæt til turneringen.
Vi har tre rent danske hold i form af Copenhagen Flames, Astralis og Heroic, mens udlandsdanskerne på OG, Vitality og FaZe må forventes at tage den på engelsk, når der skal gives info mid-round eller kaldes en taktik, inden runden starter.
Uanset sproget er det vigtigt, at beskeden går klart og tydeligt igennem, og det er derfor vigtigt med både et par gode lydenheder til ørene og ikke mindst en god mikrofon.
Og her er der ikke den store tvivl, hvis man kaster et blik på danskernes Liquipedia-sider.
Her er den ubestridte vinder nemlig et særdeles prisvenligt headset, som kort og godt gør, hvad det skal. Men det spiller naturligt nok også ind, hvem der er sponsor på diverse hold.
Vi har samlet de tre mest populære headsets for de danske CS:GO-spillere, der er med i enten Play-In eller hovedturneringen i Katowice.