brnz4n blev hentet ind som erstatning for chelo inden BLAST-gruppespillet.

MIBR hiver vikar med til Katowice

Den 18-årige akademispiller var standin til BLAST-gruppespillet. Han tager nu en tørn mere på førsteholdet.

MIBR kommer også til at gøre brug af brnz4n, når de senere på måneden skyder gang i kvalifikationsstadiet til IEM Katowice.

Det har holdet annonceret mandag aften.

Dermed bliver det fortsat den 18-årige brnz4n, der ellers mest har gjort sig på MIBR's akademihold, som fuldender startfemmeren for brasilianerne.

Han blev senest hevet ind på holdkortet som erstatning for chelo, der var testet positiv med COVID-19 lige inden BLAST Premier Spring-gruppespillet tidligere på måneden.

Bedste individuelle

Til BLAST-gruppespillet endte MIBR lige akkurat uden for top seks, der gav deltagelse til BLAST Premier Spring Final.

Men de tog alligevel fusen på et par følgere af turneringen.

De var nemlig havnet i gruppe B, hvor også OG, Astralis og NaVi var, og det var sidstnævnte, de skulle op mod i første kamp.

Helt sensationelt slog brasilianerne nemlig de mægtige verdensettere og kom dermed et skridt tættere på en plads i top seks, men så blev først OG og senere Astralis bødler i de indledende gruppekampe.

Et kig på statistikkerne viser også, at der nok var noget fornuft i at lade brnz4n fortsætte i startfemmeren.

I løbet af MIBR's seks kampe til BLAST Premier Spring-gruppespillet var han nemlig holdets bedste med en gennemsnitsrating på 1.03.

Nu får han altså chancen til kvalifikationsstadiet af IEM Katowice, hvor også hold som Copenhagen Flames, Astralis, FaZe, OG, fnatic og BIG er at finde.

Hele holdlisten til IEM Katowice-kvalifikationen kan ses her:

MIBR stiller op med følgende lineup:

  • Brasilien exit

  • Brasilien WOOD7

  • Brasilien Turrtle

  • Brasilien JOTA

  • Brasilien brnz4n

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.