
BERRY og Sprout bliver ødelagt af XANTARES
Staehr, raalz og resten af Sprout havde i dag muligheden for at gå 3-0 i swiss-formatet ved Elisa Invitational Winter 2021 Main Qualifier.
Det dansk-tyske hold stod overfor Eternal Fire, der overhalede Sprout på verdensranglisten i denne uge, da de brød ind i top 20.
Kampen blev desværre ikke så tæt, som deres placeringer på verdensranglisten skulle tyde på. Eternal Fire har ramt deres bedste form hidtil, anført af XANTARES der ligger med en gennemsnitlig rating på 1,39 for 2022.
I kampen mod Sprout kunne den tyrkiske stjerne hæve sin rating yderligere, da han over to maps ender med en ADR på 107 og en rating på 1,50.
Sprout har nu to chancer tilbage, for at kvalificere sig til play-in delen af turneringen.
Turneringen giver adgang til Elisa Invitational Winter, der var tiltænkt som et LAN for otte hold med en præmiepulje på 650.000 kr.
Grundet Corona-restriktioner bliver det nu afholdt online d. 3.-5. marts.
ECSTATIC kæmper også om et spot videre til Elisa Winter. De spiller i øjeblikket mod de svenske veteraner fra SAVAGE, der bl.a. har draken og twist på holdkortet.
Den kamp kan ses live her: