
Natus Vincere slår Liquid ud af BLAST
Natus Vincere redder æren ved årets første turnering. Efter to nederlag til MiBR og Astralis var Major-vinderne kun et nederlag fra at ryge ud på sidstepladsen i årets første turnering.
NaVi har vundet de sidste tre turneringer, som de deltog i. Det ville derfor være en stor overraskelse, hvis de røg ud på sidstepladsen i deres første turnering i 2022.
Det blev til gengæld Liquid, der måtte bide i det sure æble ved BLAST Premier Groups. Selvom det må være skuffende, så har det amerikanske superhold vist gode takter i deres første turnering med det nye line-up.
Deres tre kampe i gruppespillet endte alle i overtime, og deres map pick mod NaVi, Ancient, var tættere end scoren viser.
Perfecto og B1T havde begge to 1v2 clutches, der gik deres vej i afgørende runder.
På NaVi's map pick, Mirage, var der ikke meget at stille op mod s1mple, der med 32 kills og kun 11 deaths lige nøjagtig sneg sig op på en rating på 2.00 på mappet.
Sidste kamp på programmet i aften er BIG mod Evil Geniuses. Begge mandskaber har skiftet ud i truppen, og de skal derfor vise, at det var den rigtige beslutning, ved ikke at ryge ud på sidstepladsen.