m0NESY kom fra NaVi's akademihold.

G2-ejer: "Vi er begyndt at overveje det"

G2s ejer fortalte nærmere om organisationens planer for fremtiden.

Tirsdag aften bød HLTV Confirmed velkommen til G2s ejer, Carlos "ocelote" Rodríguez Santiagos, og her fortalte han om G2s planer for fremtiden.

Her kunne organisationsejeren nemlig berette, at G2 overvejer at slutte sig til organisationer som Astralis og NaVi ved at lave et akademihold.

Vi overvejer det lige nu, men det er ikke i de sene stadier. Vi er begyndt at overveje det - særligt efter at have set NaVi's succes med m0NESY. Reglen jeg følger, når der skal gøres nye ting, er, at vi bliver nødt til at have tankerne samlet på det, så vi kan gøre det rigtigt - ellers skal vi ikke gøre det.

Særligt er der lagt vægt på at gøre det rigtigt, men ikke kun for G2s egen skyld.

Der er nemlig også lagt vægt på, at et potentielt akademisystem skal være med til at fremme unge spilleres karrierer, og indtil G2 er klar til at sikre det, så fører organisationen ikke planen ud i livet.

Jeg tror ikke, vi er ikke klar til at lave et akademisystem endnu, som kan scoute og forme spillerne optimalt, så de kan fremme deres karrierer, og det er noget, jeg ikke vil gøre forkert. Det er unge spilleres karrierer, og dem vil jeg ikke ødelægge, men når vi er klar, gør vi det, fortæller ocelote i HLTV Confirmed.

Du kan høre videoklippet, hvor der bliver snakket om det, her.

#1(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 05:45
JinXXX
Clickbait
#2(Med 0 svar)
2. februar 2022 kl. 07:51
DH_JanLund
Ham Carlos er en flamboyant person. Men han modsiger ofte sig selv. Først siger han at han er impulsiv og, handler før han tænker, herefter fortæller han om et muligt academy hold. Men han skal lige undersøge tingende.

Men jeg kan li' ham, og var godt underholdt
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.