Sådan så det ud ved finalerne i sidste sæson af WePlay Academy League.

Talentliga finaler rykker online

Uro ved Ukraines grænse og pandemien har sat en stopper for LAN-finalerne.

Tredje sæson af WePlay Academy League Finals rykker online.

Turneringsarrangøren har sammen med talentligaens hold besluttet at aflyse LAN'et af to årsager. Den ene er Covid-19 pandemien, som er blevet forværret af Omikron-varianten, og den anden er den geopolitiske situation og faren for, at Rusland indleder en invasion af Ukraine.

Det geopolitiske problem på grænsen til Ukraine, der har stået på i flere uger, vækker megen bekymring, skriver WePlay i en pressemeddelelse.

Den ukontrollerede epidemiologiske situation med Covid-19 over hele verden, den daglige introduktion af nye restriktioner for international transport gør også logistikken særligt svær. Sikkerheden af vores turneringsdeltagere, vores ansatte og aktører var, er og vil være vores førsteprioritet.

Slutspillet i talentligaen var ellers planlagt til at finde sted i WePlay Esport Arena i Ukraines hovedstad Kiev akkurat som de tidligere sæsoner.

Astralis melder fra: "Vi ikke kunne stå inde for at sende holdet derover"

Skuffelsen må være særligt stor blandt Astralis Talent-mandskabet, der helt sensationelt spillede sig videre til finalerne ved at sende fnatic Rising, NaVi Junior og NIPs talenthold Young Ninjas ud i de afgørende kampe.

Trods den flotte slutspurt skal talentholdet altså ikke pakke nogen kuffert i denne omgang. Astralis var blandt organisationerne, der ikke ønskede at gennemføre LAN-finalerne, da de dømte de uforsvarligt.

Vi er stolte af at have kvalificeret os til finalespillet i Akademi-ligaen. Alle på holdet har glædet sig vildt til at spille LAN i WePlay Esports Arena, men vi diskuterede situationen internt og må erkende, vi ikke kunne stå inde for at sende holdet derover under de nuværende omstændigheder. Det meldte vi til WePlay og vi er trods alt glade for, den rigtige beslutning er blevet taget, lyder det fra Astralis' sportsdirektør Kasper Hvidt.

Sportsdirektøren fortæller ydermere til Dust2.dk, at Astralis tilbød at WePlay kunne afholde turneringen i Nexus, men at det ikke var muligt at flytte det hele.

Kasper Hvidt slår samtidig fast, at de nok skal få muligheden for at komme til Kiev en anden gang, og at de i denne omgang vil forsøge at samle talentholdet fysisk i Nexus.

Det bliver ikke sidste gang, vi kvalificerer os, så nu handler det om at lægge ærgrelsen til side og give den alt vi har. Vi går efter ar samle holdet og at spille fra Pro-rummet i Nexus. Det er stadig stort at spille de kampe og det glæder vi os til.

Foruden danskerne er BIG Academy, Spirit Academy og de dobbelt forsvarende mestre MOUZ NXT videre til finalerne. MOUZ' talenthold vandt de første to udgaver af talentligaen på LAN i WePlays studie, en titel de nu må forsvare online.

Turneringen skydes i gang den 11. februar, hvor følgende kampe er på programmet:

  • 15:00 - BIG Academy vs. Spirit Academy

  • 18:00 - MOUZ NXT vs. Danmark Astralis Talent

#1(Med 0 svar)
31. januar 2022 kl. 21:47
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Træls.
#2(Med 0 svar)
1. februar 2022 kl. 09:21
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Synd de ikke får lov at komme til LAN, må ske næste gang :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.