
OG vinder gruppe B, Astralis snupper 2. plads, og NaVi skuffer fælt
nexa havde noget at bevise, da han spillede sine første kampe for OG lørdag i BLAST Premier Spring Groups. Efter de to første grupper er han nemlig den bedst ratede spiller til BLAST.
Byttehandlen mellem G2 og OG, der sendte AleksiB op ad verdensranglisten, mens nexa måtte ned på et hold, der ikke havde præsteret i en længere periode, har indtil videre fungeret for begge mandskaber.
Både G2 og OG topper deres grupper til BLAST, og særligt OG kommer som en overraskelse, da gruppe B også huserede de ustoppelige NaVi.
Major-vinderne skulle man dog lede længe efter, for det var en skygge af dem selv, der mødte op på serveren. Først tabte NaVi til et MiBR med en stand-in, og efterfølgende kunne Astralis færdiggøre dagens nedtur for s1mple og co., da de til sidst lukkede Mirage med scoren 19-17.
Astralis endte med at få to chancer mod det nye OG, men lige lidt hjalp det. Selvom mappet blev skiftet fra Ancient til Inferno, så blev resultatet det samme. Begge kampe sluttede 16-8 i OG's favør. På Ancient viste nexa, at han var tilbage som "den fraggende IGL", mens landsmanden Valde havde Astralis i sin hule hånd på Inferno.
Sådan endte gruppe B:
-
OG
-
Astralis
-
MiBR
-
NaVi
Sidste del af gruppespillet starter i dag kl. 15:00, når det nye Vitality med dupreeh, Magisk og zonic åbner ballet mod Evil Genius i gruppe C.
Kampene kan følges herunder: