ECSTATIC er ude af Funspark ULTI 2021 Finals.

ECSTATIC sendt ud efter vildt comeback

birdfromsky og kompagni blev søndag eftermiddag sendt ud af turneringen.

ECSTATIC er ude af Funspark ULTI 2021 Finals.

Det står klart, efter de netop har tabt 2-1 til Entropiq, der dermed sender endnu et dansk mandskab ud af turneringen.

De to mandskaber skød opgøret i gang på Overpass, hvor ECSTATIC kom bragende godt fra start. 10-5 lød føringen på ved pausen til birdfromskys tropper, men så gik det i stå for danskerne.

Entropiq bankede hele ni runder i streg på boardet på CT-siden og trods en enkelt til ECSTATIC, kunne russerne kort efter gøre arbejdet færdigt til 16-11.

Herefter ventede Vertigo, og her lød pausestillingen igen på 10-5 i ECSTATIC-favør. Forskellen var dog, at FASHR og kompagni denne gang fik gjort arbejdet færdigt efter sidebyttet og kunne tage andet map 16-6.

Neglebider på Ancient

Så stod den på tredje og afgørende map, Ancient, hvor lagde ECSTATIC ud på CT-siden.

Her viste FASHR og birdfromsky sig fornemt frem og var en stor del af grunden til, at ECSTATIC kunne tage 12 runder inden pausen. Men lige så dominerende som ECSTATIC var på CT-siden, lige så ustyrlige var Entropiq efter sidebyttet.

For ECSATIC kom ganske vist på 14-3, men så kom russerne for alvor i gang. Hele 12 runder i streg tog de, og så brændte det på for birdfromsky og kompagni. Det lykkedes dog at tvinge opgøret i overtid, men her fortsatte Entropiq dominansen og sendte ECSTATIC ud med cifrene 19-16.

Dermed lider danskermandskabet samme skæbne som Astralis, der lørdag blev sendt ud af turneringen af selvsamme Entropiq.

ECSTATIC
1 - 2
Entropiq
Alle maps
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Dion 'FASHR' Derksen 74 - 61 +13 94.8 75.3% 1.28
Danmark Thomas 'birdfromsky' Due-Frederiksen 55 - 55 +0 76.2 74.1% 1.11
USA Adam 'WolfY' Andersson 61 - 52 +9 72.4 70.6% 1.09
Danmark Marcus 'maNkz' Kjeldsen 51 - 61 -10 67.4 72.9% 0.96
Danmark Jakob 'Daffu' Schildt 51 - 60 -9 63.2 69.4% 0.90
Entropiq K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Viktor 'Lack1' Boldyrev 74 - 59 +15 101.9 80.0% 1.42
Vladislav 'Krad' Kravchenko 61 - 62 -1 80.0 70.6% 1.04
Igor 'Forester' Bezotecheskiy 54 - 58 -4 72.2 69.4% 0.99
Aleksei 'El1an' Gusev 50 - 54 -4 62.8 62.4% 0.93
Aleksei 'NickelBack' Trofimov 50 - 59 -9 56.1 68.2% 0.84

Entropiq møder taberen af kampen mellem Gambit og BIG, der mødes i upper bracket-finalen søndag eftermiddag.

#1(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 15:59
granzales
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Det var en syg kamp. Men blev sgu lidt skuffet over t-siden. Forcebuy rush på forcebuy rush på forcebuy rush. Virkede desperat. Direkte ind i Entropiqs fulde køb med 100 molos og 100 granater.

Nt! Det var sgu tæt på
#2(Med 0 svar)
23. januar 2022 kl. 16:26
DH_JanLund
Vild kamp. Hold kæft det var synd
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.