
Ugens 'sultne' spiller er fundet
Endnu en uge er overstået i POWER Ligaen og divisionerne, og efter vi har fundet ugens spiller, er det også blevet tid til at finde denne uges 'sultne' spiller i samarbejde med Hungry.
Her skal vi et smut til 3. division A og have fat i ChrizMiz, der tørner ud for Kronjyllands Esport * Jutlander.
I kampen mod Mean Old Spirits tirsdag aften fik ChrizMiz og resten af holdet ørerne i maskinen. Og særligt den 24-årige spiller havde en hård dag på kontoret.
Mean Old Spirits tog sejren 16-1, og her endte ChrizMiz med en score på 3-17 og en ADR på blot 27.
Derfor gætter vi fra redaktionens side på, at sulten forhåbentlig kommer tilbage hurtigt, og derfor er der nu et gavekort til Hungry på vej til ChrizMiz.
Du kan nominere Ugens Hungry Spiller, hvis du i løbet af ugen støder på en spiller i POWER Ligaen eller divisionerne, som du mener fortjener prisen.
Det kan både være en spiller, der har været så sulten, at personen har skudt rigtig mange, men det kan også være i den ende af skalaen, så en spiller, der ikke har fået særlig meget i løbet af ugens kampe, nu kan glæde sig lidt.
Tøv ikke med at skrive til os enten i privatbesked her på Dust2.dk, en kommentar til denne nyhed eller på Twitter.