Mon ikke VINI får en afskedskrammer.

FURIA siger farvel til VINI

VINI er officielt ikke en del af FURIA længere. Han er rygtet til FalleN's "O Last Dance" projekt.

Fire år og seks måneders sammenhold slutter nu. Den brasilianske spiller VINI er ikke længere en del af landets bedste hold Furia.

Det blev allerede meldt ud i november 2021, at VINI ikke ville være en del af FURIA's fremtidsplaner. Organisationen var på udkig efter en ny AWP'er, og så skulle der gøres plads til en ny spiller. Her trak VINI det korteste strå, og efter FURIA hentede det ældre talent saffee, var der ikke brug for holdveteranen længere.

VINI er rygtet til at slutte sig til de brasilianske legender i FalleN's "O Last Dance" projekt. Holdet skulle efter sigende allerede være på bootcamp og bestå af nogle af de historisk største spillere fra det sydamerikanske land. Der er tale om FalleN, fer, fnx, boltz og VINI.

En eksklusiv klub, hvor karrierenes højdepunkter ligger et par år tilbage. De er rygtet til at blive samlet op af den brasilianske organisation Imperial.

Se FalleN's teaser til det nye hold her.

#1(Med 0 svar)
15. januar 2022 kl. 14:04
DOMINA7HOR
Jeg er hyped! :-D
Utroligt hvad en solid video kan gøre! :-D
#2(Med 0 svar)
15. januar 2022 kl. 19:01
Kristja
Ville gerne have set Coldzera og taco sammen med de 3 andre igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.