
Sådan gik starten på 1. division
Så blev det 1. divisions tur til at få krudt under neglene. Spillerne var mødt kampklare op på serverne og kommentatorerne 7ri og Wita havde varmet stemmerne op.
Mange af holdene troppede op med nye holdkort, og det kunne derfor være svært at spå om sæsonens favoritter. Aftenens kampe gav altså det første indblik i styrkeforholdene, da kun tre hold ikke fik lov til at få en tur i manegen i dag.
Man kan dog ikke sige, at der har tegnet sig et tydeligt billede endnu. Hele seks hold er á point i toppen efter dagens kampe.
Aftenens sidste kamp stod mellem IGNITE og ESIMED Esports. IGNITE havde allerede vundet deres første kamp mod Sørby Esport, og de kunne derfor ligge sig i spidsen af divisionen med endnu en sejr.
Det så også godt ud for IGNITE i lang tid, men et fantastisk comeback på CT-siden fra ESIMED Esports slukkede drømmen om førstepladsen.
Der var kun seks kampe på programmet i dag, da Spirit of Amiga mod FG.Sharkgaming blev aflyst. Holdet fra Fjerritslev får sammen med resten af 1. division tildelt to sejre over SoA, der er blevet diskvalificeret.
Sådan ser stillingen ud efter første spilledage i 1. divisionen: