flamie var en del af NaVi i seks år.

Tidligere NaVi-spiller har fundet nyt hold

Det bliver 1WIN, der i fremtiden kan nyde godt af flamie.

flamie er ikke længere holdløs.

Det står klart, efter russiske 1WIN mandag eftermiddag har præsenteret den 24-årige spiller som en del af holdkortet for 2022.

Dermed blev det til knap fire måneder uden et hold, efter han i september blev løst af sin kontrakt med NaVi. Her blev han bænket i april sidste år til fordel for B1T.

Bænkningen kom efter seks år hos den ukrainske organisation, hvor han blandt andet var med til at vinde IEM Katowice, BLAST Pro Series i København samt ESL One Cologne. Desuden nåede han en majorfinale tre gange.

En del af akademiholdet

Senest vi så flamie i aktion var for NaVi Junior til WePlay Academy League i november, hvor han og resten af NaVi Junior-mandskabet nåede finalen.

flamies tilgang kommer blot et par dage, efter 1WIN annoncerede, at Polt og Ravenlot er røget på bænken forud for sæsonstarten.

Her skal det russiske mandskab skal duellere i ESL Challenger League Sæson 40, hvor blandt andre Entropiq og Copenhagen Flames også er på holdlisten.

1WIN består nu af:

  • TRAVIS

  • glowiing

  • deko

  • flamie

  • MSE (coach)

  • Polt (bænket)

  • Ravenlot (bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.