
En ny chance
oJay, MSN og resten af Linx Legacy er tilbage i POWER Ligaen.
Mandskabet, som i sidste sæson spillede under navnet Esport Harte, rykkede ned efter et par hårde kampe, men nu er de altså tilbage, da der opstod en plads i den øverste række. Den ekstra chance skal da heller ikke gå til spilde, lyder det fra Linx Legacy-IGL'en.
Det er super fedt, at vi får en chance mere i POWER Ligaen. Det er en mulighed for at vise, at vi fortjener dét, som vi desværre ikke gjorde sidste gang. Jeg tror dog, at vi kommer til at være stærkere i denne sæson, og at vi kan vise, at det var en fejl, at vi rykkede ned, fortæller oJay til Dust2.dk.
Organisation i stormvejr
Linx Legacy har som organisation ikke fået en stille opstart, da der har været en lang række kontroverser med tidligere hold.
Uroen førte blandt andet til, at et mandskab bestående af blandt andre miko og RYTTER var fortid i organisationen blot 24 timer efter at være blevet annonceret.
De mange kontroverser har dog ikke skræmt oJay og kompagni væk fra organisationen, lyder det fra den unge IGL.
Ja, Linx Legacy har været igennem noget af et uvejr, men jeg synes dog ikke, at det har haft den største effekt på os som hold og vores evne til at lægge et godt niveau for dagen.
Lui (ejeren af Linx Legaxy red.) har lavet et par fejl, men det vigtigste for mig er, at han tager imod kritikken, for han har ikke været i gamet som organisationsleder i længere tid, så fejl kommer til at blive begået. Det vigtigste for mig er også, at jeg ikke tror, at Lui har gjort nogen af tingene i ond tro, og indtil videre har han ikke vist andet end god vilje imod os, så jeg har intet problem med at repræsentere Linx Legacy, lyder det fra oJay.
Med en forhåbentlig ro i baglandet har oJays mandskab nu øje for nært forestående sæson, hvor ambitionerne er klare. Den unge IGL fortæller dog også, at han ikke vil sætte et for stort pres på sig selv og sine spillere.
Ambitionerne vil vi ikke sætte for højt, da vi i daværende sæson rykkede ned. Jeg føler stadig, at vi skal tro på egne evner, og vi manglede lige tre eller seks point for at overleve i sidste sæson. Det er dér, hvor jeg, og vi som hold, sætter vores forventning for at overleve, for vi ikke vil sætte et alt for stort pres på os selv, og derfor holder vi den på lige at holde hovedet over vandet.
Linx Legacy kommer til at stille med følgende fem i næste sæson af POWER Ligaen:
-
oJay
-
Pellyy
-
MSN
-
fuzehh
-
salazar