Den 28-årige dansker glæder sig over sit nye skifte.

"At holde gejsten i live har været det vigtigste for mig"

Det kom frem onsdag aften, at dupreeh, Magisk og zonic fremover skal slå sine folder hos franske Vitality.

Onsdag blev det officielt, at dét, der længe har været en offentlig hemmelighed, blev til virkelighed.

dupreeh, Magisk og zonic tager til til franske Vitality.

Det offentliggjorde organisationen på Twitter med en længere præsentationsvideo.

Det har været fremme i offentligheden - dog kun på rygtebasis - i en længere periode, at danskerne skulle videre til det franske mandskab, hvor de fremover skal forsøge at skyde Vitality til tops flankeret af franske CS-stjerner som apEX og ZywOo.

Førstnævnte byder på Twitter de nye danske transfers velkomne til Vitality:

Tiden er inde til at skabe noget stort. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle lede så stærkt et hold. Jeg er så spændt på, hvad fremtiden bringer. Lets fucking go, drenge!

Der skulle ske noget nyt

Astralis lignede i store dele af 2021 et hold, der var drænet for motivation og energi særligt efter device' afgang. Det kunne også ses på resultaterne, hvor der sportsligt var langt mellem snapsene.

Det beskriver dupreeh således til TV2:

Jeg havde behov for, at der kom nogle nye udfordringer, og jeg var kørt lidt død det seneste år i Astralis. Der har været mange problemer undervejs, sygdomsforløb, udskiftninger, om vi skulle stille med seks- eller syvmandshold og uenigheder med ledelsen.

Af den grund var der behov for nogle forandringer, hvis motivationen ikke skulle uddø for det danske CS-ikon:

At holde gejsten i live har været det vigtigste for mig.

I interviewet med TV2 belyser han samtidig, at alderen er imod ham, og at det derfor var vigtigt, at forandringen skulle komme nu:

Men det vigtigste var, at jeg måtte kigge indad for at finde ud af, hvad der skulle til for, at jeg selv kunne bevare gejsten i de år, jeg har tilbage af min karriere, siger Peter 'Dupreeh' Rasmussen.

Foruden transferen af Magisk, dupreeh og Zonic tager også Astralis' årelange sportspsykolog, Lars Robl, med videre til Vitality. Her skal han skal hjælpe med at genopfinde de takter, Astralis engang udviste.

Det glæder holdets nye træner sig meget over på Twitter:

Ikke alene tror jeg, at vi kan skabe verdens bedste hold på serveren, men også udenfor serveren. Tak for at tage med mig på det her eventyr, Lars Robl!

Den første, store test for det nyskabte dansk-franske mandskab bliver i Polen, når IEM Katowice 2022 løber af stablen d. 17. februar 2022.

#1(Med 1 svar)
5. januar 2022 kl. 23:00
bat
Ville være interessant at høre mere om hvilke konflikter der har været med ledelsen. Om de kun relaterer sig til 6/7-mands roster eller om det rækker ud over det. Min egen fornemmelse er at Hr. Hvidt skyder forbi pladen og ikke forstår sig på esport.
#3(Med 0 svar)
6. januar 2022 kl. 22:46
uedzorn
Tror desværre at du har rent med henhold til hvidt :/
#2(Med 0 svar)
6. januar 2022 kl. 22:10
birk1986
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Hvad er Lars Robls nickname
#4(Med 0 svar)
6. januar 2022 kl. 23:20
PillerPaller
Imponerende at man lader ham der håndbold-tossen fylde så meget - forstår fanme godt at især Zonic synes det har været et håbløst projekt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.