
Fuldender holdkortet
Der er kun to ting, vi kan være sikre på i den her verden.
Vand løber nedad, og et CS-hold vil altid huse både bubble og dream3r.
Den tradition fortsætter nu, hvor norske SKADE fuldender holdkortet med den velkendte duo. Det annoncerer organisationen på Twitter mandag aften.
Transferen kommer efter, at Fiend halvvejs inde i december fritstillede sit bulgarske holdkort efter kun lige at have misset majoren i Stockholm med en enkelt kamp.
bubble og dream3r har i langt størstedelen af deres respektive karrierer spillet på bulgarske holdkort, og den trend fortsætter nu, hvor de fremadrettet skal tørne ud for SKADE.
Her er bubble hentet ind som IGL, mens dream3r med hans erfaring runder det bulgarske holdkort af.
Med det nye hold håber SKADE for alvor at kunne bryde igennem på den øverste scene i 2022. Det skriver Zarotan, team manager hos SKADE, i organisationens statement:
Vi er på en rejse mod at bygge et powerhouse i esport og her er Counter-Strike vores spydspids. Med tilføjelsen af både erfaring og mere firepower på, hvad der allerede var et stærkt holdkort i 2021, er der virkelig ingen grænse for, hvad vi kan opnå i 2022!
SKADE består nu af:
-
bubble -
dream3r -
Rainwaker -
dennyslaw -
SHiPZ


























