shox skifter som forventet nu fra Vitality til Liquid.

Liquid henter shox

Den nordamerikanske organisation har præsenteret deres fjerde spiller på det nye holdkort.

Liquid har erhvervet sig den franske legende shox.

Det bekræfter den nordamerikanske organisation onsdag på Twitter.

Skiftet fra Vitality til Liquid kommer ikke som den store overraskelse, da det blev rygtet tilbage i november, hvor det stod klart, at Vitality havde udset sig Astralis-trioen Magisk, dupreeh og zonic.

Franskmanden blev præsenteret i Liquid blot få dage efter organisationen annoncerede Extra Salt-spilleren oSee som ny AWP'er.

I sidste uge meddelte organisationen desuden, at Stewie2K, Grim og FalleN blev sat af det aktive holdkort, mens EliGE og NAF altså fortsat stiller i startfemmeren.

Den femte spiller forventes at blive nitr0, der i så fald vil vende tilbage til Counter-Strike efter godt halvandet år med VALORANT og atter blive genforenet med EliGE, NAF og adreN i Liquid.

Liquid består nu af:

  • USA EliGE

  • USA oSee

  • Canada NAF

  • shox

  • USA adreN (coach)

  • USA Stewie2K (inaktiv)

  • USA Grim (inaktiv)

  • Brasilien FalleN (inaktiv)

#1(Med 0 svar)
29. december 2021 kl. 21:16
DOMINA7HOR
Kan godt lide at de venter med at annoncere Return of the King (nitr0) til sidst! :-D
Interessant sammensætning. Masser af firepower med NAF og EliGe. Masser af erfaring og solide supports/anchors i nitr0 og shox. Og hvis oSee lever op til potentiale og leverer med stokken, på allerhøjeste niveau, så kan de godt være med i toppen. Meget hænger på oSees skuldre, synes jeg.
#2(Med 1 svar)
29. december 2021 kl. 21:29
Kristja
Hvad de skal med shox det forstår jeg simpelthen ikke. Men han bidrager selvfølgelig med en masse erfaring :)
#3(Med 0 svar)
30. december 2021 kl. 02:39
DamiX
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
De tænker vel at de kan sætte ham op som han ikke er blevet siden old school G2 med Scream og co, men om de kan finde ud af det, tror jeg næppe.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.