Tilmelding til CEPTER Divisionerne lukker
11D : 07T : 26M : 14S
Årets coach, B1ad3, er stolt over NaVi's indsats i 2021.

B1ad3: "Jeg har faktisk ikke helt indset det endnu"

Dust2.dk har talt med sejrsherren fra NaVi, der netop har sejret ved BLAST Premier World Final.

B1ad3 blev søndag eftermiddag kårets som årets coach af BLAST. Nu er han også - sammen med NaVi - vinder af årets sidste turnering på LAN.

Selvom den erfarne og rolige coach altid har styr på sine ting, har han ikke helt fattet, hvor stort det her egentlig er, lyder det:

Jeg tror faktisk ikke rigtig, jeg har indset endnu, hvor stort det her er. Vi ville afslutte det her år på toppen med en sejr og vise alle, hvad vi kan. Det synes jeg, at vi har gjort!

Selvom B1ad3 har svært ved at finde ordene, er der dog også en tydelig stolthed at spore:

Vi er virkelig stolte af os selv, og vi ved, at alle år er forskellige. Næste år vil helt sikkert også være anderledes. Vi starter fra bunden igen, når vi rammer januar, men lige nu nyder vi, at vi har skrevet vores navne i CS-historien som årets bedste hold i 2021!

Her er de bedste CSGO betting sider.

Chokstarten blev vendt

NaVi skød turneringen i gang med et chok, da de blev slået af Liquid i åbningskampen, men det rystede aldrig det dominerende mandskab:

Vores udgangspunkt er altid, at vi analyserer, hvorfor vi taber, og så eliminerer vi vores fejl derefter. Det er også en af grundene til, at vi har succes, tror jeg.

At NaVi nu bliver kronet med en finalesejr mod Gambit i kampen om CIS, gør da også den erfarne coach ekstra glad:

Vi indså allerede i starten af året, at CIS-scenen virkelig er på vej frem. Der er ekstremt mange dygtige hold i vores region, og det her har virkelig været vores år som region!

NaVi har været en torn i øjet for alle hold i 2021, der ville op og spille med på øverste hylde. Man taler nogle gange om, at vetoen afgører kampe på forhånd, men nogle gange i 2021 har kampene næsten været afgjort på forhånd, bare fordi NaVi sad for bordenden. Det kommer ikke til at ændre sig i 2022, slår han fast:

Vi kommer selvfølgelig til at udvikle vores mappool og forbedre os i alle spillets aspekter. Det er ikke nemt, men vi gør det ét skridt ad gangen, og så skal vi nok blive endnu mere dominerende!

#1(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 14:31
MickYY
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Fantastisk Coach!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.