s1mple er simpelthen ikke til at stoppe.

Natus Vincere vinder BLAST Premier World Final

NaVi cementerer årets dominans med et 2-1 comeback mod Gambit.

Årets bedste hold lukker og slukker med endnu et trofæ på deres imponerende perlerække af turneringssejre.

Se NaVi løfte BLAST-trofæet her:

Om det var skæbnens sammenfald, eller bare et tilfælde, at de to bedste hold fra 2021 skulle mødes i årets sidste store finale, er ikke til at vide.

Sikkert var det dog, at de to giganter fra CIS ville levere et brag af en kamp, der var finalen værdig.

NaVi tager fra Danmark 3,3 mio. kr. rigere, mens Gambit må tage til takke med 1,65 mio. kr.

Gambit overrasker på NaVi's map pick

Finalen startede på Mirage, der var valgt af NaVi. Mellemøstlige Mirage og Dust2 var Gambit's svageste maps statistisk set, og her følte den ukrainske organisation sig sikrest på Mirage.

Det skulle vise sig at blive et valg med slemme konsekvenser.

På det seneste er det s1mple, electronic og især B1T, der har løbet med meget af opmærksomheden, men det var en anden af årets bedste spillere, der virkelig satte sit aftryk på finalens første map.

Ax1Le tog tyren ved hornene og sikrede Gambit sejren på Mirage med 26 kills og 113 ADR. Han var samtidig spilleren med flest åbningskills, hvor han vandt seks ud af otte dueller.

På den anden side af serveren var det kun s1mple, der virkelig gjorde sig gældende, og især Perfecto havde det svært, da han kun tog fem skalpe i løbet af mappets 27 runder.

Mirage blev vundet 16-11 af Gambit, og nu skulle Natus Vincere rejse sig, hvis årets sidste trofæ ikke skulle glide af hænde.

Gambit tager chancen på Ancient

Det skulle blive første gang i hele turnering, at vi fik det nyeste map i puljen at se. 32 spillede maps skulle der til, før vi fik den grønne jungle på banen. Det sørgede Gambit for ved at picke Ancient.

Det kunne ses som lidt af et gamble. Ancient var NaVi's mindst spillede map de sidste tre måneder, så grundlaget for en dybdegående anti-strat var ikke så stort som på resten af mappuljen.

Holdene startede ud med at følges ad, hvor Gambit hurtigt fik sikret sig de første tre runder på T-siden efter en tabt pistolrunde. Ancient er normalt ikke det nemmeste map at samle T-runder på, og det skulle også vise sig svært for Gambit.

Seks runder blev det til ved pausen, og da NaVi vandt anden halvlegs pistolrunde samt de to efterfølgende runder, begyndte presset for alvor at ligge på de unge russeres skuldre.

Selvom Gambit fik gang i deres CT-side, var de simpelthen for langt bagud og presset for stort. NaVi straffede Gambit's gamble-pick og fik revanche for første map med deres egen 16-11 sejr.

Gode gamle Inferno i decideren

Kampen skulle derfor ud på tredje map, og det var selvfølgelig den legendariske decider Inferno.

Det var der bare nogen, som havde glemt at fortælle Gambit, for de unge russere var ikke til at få øje på, på sidste map.

Luften var gået fuldstændig af ballonen hos Gambit. Fire runder blev det til på T-siden for Gambit, og da holdene skiftede side fortsatte s1mple og NaVi med at dominere. Kun syv runder skulle de bruge for at skaffe de nødvendige fem, der fik dem op på de magiske 16.

Gambit
1 - 2
Natus Vincere
Alle maps
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 50 - 51 -1 76.5 60.5% 1.02
Vladislav 'nafany' Gorshkov 49 - 58 -9 75.4 51.3% 0.95
Abay 'HObbit' Khassenov 47 - 53 -6 65.7 69.7% 0.90
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 40 - 50 -10 58.3 60.5% 0.84
Timofey 'interz' Yakushin 31 - 50 -19 52.4 61.8% 0.69
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 77 - 40 +37 103.0 81.6% 1.62
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 54 - 36 +18 72.5 71.1% 1.15
Denis 'electroNic' Sharipov 50 - 50 +0 81.2 71.1% 1.10
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 47 - 47 +0 67.9 64.5% 1.01
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 33 - 45 -12 53.0 69.7% 0.82

Uhyggelig stabilitet for sejrsholdet

Sejren ved BLAST World Final er NaVi's femte trofæ i træk ved de største turneringer kalenderen. Det markerer samtidig fjerde gang B1T vinder et stort LAN-event i år. Han har faktisk ikke tabt et eneste LAN i toppen af CS:GO endnu.

s1mple har taget MVP-titlen ved alle NaVi's triumfer, og der kan derfor ingen tvivl være om hvem, der er årets bedste spiller.

Og hvis nogen skulle gå og mangle en lille pep-talk og julehilsen fra verdens bedste spiller, så er s1mple også MVP, hvad det angår.

#1(Med 0 svar)
19. december 2021 kl. 22:15
olsen225
det er så fortjent når med er s1mple lave de der vilde plays så kan man ikke andet end at klappe i sine hænder navi år 100 %
#2(Med 0 svar)
19. december 2021 kl. 22:16
zaioh
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De har sgu været for vilde i år.. Også små 28 millioner kroner de lige har hevet hjem i præmiepenge i år alene. Imponerende!
#3(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 09:04
MrBlond
Kæft et Hold Navi har fået op og kører!😎 fortjent! De går på ferie nu. Shit de har spillere godt er spændt på og følge dem næste år..
#4(Med 0 svar)
20. december 2021 kl. 21:41
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg bliver mere og mere fan af s1mple. Der skal nok komme en ny s1mple en dag, men på samme måde som Messi og Ronaldo, tror jeg det bliver tomt når han en dag smider musen på hylden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.