
FalleN forud for NaVi: "Vi kan gøre det igen!"
Liquid har tro på egne evner, når de lørdag aften brager sammen med NaVi i lowerbracket-finalen ved BLAST Premier World Final.
Det er der også god grund til. Det var nemlig Liquid, der gik fra opgøret som sejrherrerne sidst holdene mødtes i åbningskampen ved turneringen.
På trods af det har FalleN og co. ikke hvilet på laurbærerne siden sidst, og den brasilianske veteran håber på, at Liquid kan bruge lærdommen fra den kamp til at gentage succesen lørdag aften:
Det var en virkelig god kamp. Vi lærte en masse, da vi spillede Dust2 mod dem. Vi har fået kigget på demoerne nu for at se, hvad vi gjorde forkert. Generelt var det bare en virkelig god kamp for os, og det vigtigste var, at vi kunne gå derfra med en sejr.
Det bliver dog ikke nogen let kamp for den amerikanske organisation, hvis testamente stort set allerede er skrevet, når spillerne angiveligt går fra hinanden efter BLAST.
De bedste betting sider med de bedste odds på CSGO kan du finde her.
Ikke desto mindre tror FalleN på sejren:
Jeg tror godt, vi kan vinde. Det bliver virkelig svært, men det bliver også en anderledes kamp. Når man møder det samme hold to gange på én turnering, inden for en meget kort tidsperiode, så vil den første kamp jo have indflydelse på, hvordan kampen i aften udspiller sig.
Særligt Stewie2K har med adskillige stikpiller og udråb mod modstanderne trukket overskrifter ved turneringen, der afvikles i BLAST Studios i Brøndby. Det generer dog ikke FalleN, der nyder at se sin holdkammerat i sprudlende humør:
Jeg synes, det er fedt at se Stewie have det sjovt, med den måde han holder energien oppe på. Det her år har virkelig været svært for os med COVID-19, karantæne og mangel på LAN-turneringer, så det er fedt at se Stewie give den gas!
Vinder I turneringen?
Forhåbentlig. Det er dét, alle sigter efter. Vi skal spille op til vores bedste, men hvis vi gør det, kan vi godt vinde!
Der er meget på spil, når Liquid brager sammen med NaVi, der ved årets sidste turnering langt fra har spillet på det niveau, man forud for turneringen kunne have forventet fra den russiske verdensetter.















