s1mple og NaVi kan med sejren stadig nå at hente sølvtøj i årets sidste turnering.

Gentager majorfinalen

Der var lagt i ovnen til et brag af et opgør, da de to majorfinalister - G2 og NaVi - fredag bragede sammen i kampen om overlevelse ved BLAST Premier World Final 2021.

G2 misser muligheden for revanche, og NaVi er videre til lower bracket finalen.

Det står klart efter fredagens opgør, hvor NaVi blev presset til det yderste. Presset var dog aldrig nok for G2, der nu er ude af årets sidste turnering.

Natus Vincere
2 - 1
G2
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Oleksandr 's1mple' Kostyliev 88 - 56 +32 96.3 78.0% 1.46
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 55 - 52 +3 67.7 79.1% 1.10
Denis 'electroNic' Sharipov 60 - 58 +2 80.2 70.3% 1.05
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 48 - 54 -6 64.6 71.4% 0.93
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 53 - 59 -6 62.6 68.1% 0.90
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Nikola 'NiKo' Kovač 64 - 60 +4 87.5 76.9% 1.25
Nemanja 'huNter-' Kovač 64 - 67 -3 72.5 62.6% 1.00
François 'AMANEK' Delaunay 55 - 57 -2 61.4 70.3% 0.91
Audric 'JACKZ' Jug 47 - 61 -14 60.9 65.9% 0.85
Nemanja 'nexa' Isaković 47 - 63 -16 57.4 64.8% 0.78

Duellen om videre avancement blev skudt i gang på Nuke, valgt af NaVi, og her var det tæt fra start til slut. Der blev således aldrig givet ved dørene, da G2 ufortrødent jagtede runde efter runde mod mægtige NaVi, der dog i sidste ende sejrede med 16-14.

Efterfølgende stod den på Inferno, hvor G2 i deres sidste 11 opgør har haft en sejrsprocent på 64 procent. De var da også pisket til sejr her, hvis de skulle holde håbet om overlevelse i live.

Ligesom på Nuke var Inferno også en tæt affære, men efter 1. halvleg var det NaVi, der kunne gå til pausen med en 9-6-føring på CT-siden.

Herefter trådte G2 dog for alvor i karakter, og kampen blev således presset helt ud i overtiden. Det krævede dog en overtid ekstra, før G2 kunne kalde sig sejrsherrerne på Inferno med en 22-19-sejr.

Opgøret skulle nu afgøres på Mirage, og her var det ensidigt fra starten af i en ellers tæt BO3. NaVi hentede således en 16-4-sejr og er nu videre til lower bracket finalen.

Her møder de vinderen af kampen mellem Astralis og Liquid, der spilles 21:00.

#1(Med 0 svar)
17. december 2021 kl. 21:19
Wasin
NiKo på nuke var muligvis den bedste individuelle præstation jeg nogensinde har set - af hvad jeg kan huske i hvert fald.

Nu spiller han mere humant på de to sidste maps, men for helvede hvor er hans mates bare elendige. Selv huNter sidder jo og whiffer mange nemme skud. De er nødt til at få skiftet en enkelt eller to ud, fordi du har reelt set redskaberne til at være verdens måske bedste hold. Der skal bare skrues på de rigtige knapper.

Udover det så burde spillere som nexa/jackz/amanek som udgangspunkt ALTID droppe AK til NiKo. Jeg gider ikke se på NiKo render rundt med galil eller holder eco. Giv ham en AK og du har en reel chance for at vinde alle runder - det stinker for de andre, men så må de jo bare hæve deres individuelle niveau.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.