Gambit blev for stor en mundfuld for Liquid.

Gambit slår slutspurt ind mod Liquid

Gambit vinder 2-1 over Liquid ved BLAST Premier World Finals.

BLAST World Finals er gået ind i slutfasen.

Gambit og Liquid spillede om avancement til finalen i upper bracket og derved en sikret tredjeplads i den prestigefyldte turnering.

Kampen startede ud på Liquid's map pick, Inferno, og det skulle vise sig at blive meget tæt. Stillingen var så lige, som den kunne være efter første halvleg med en snæver føring til Liquid 8-7.

Det skulle vise sig ikke at være nok, da Gambit hurtigt tog føringen i anden halvleg, og på trods af et sent comeback fra Liquid, formåede russerne og Hobbit at lukke mappet 16-14.

Statistikker fortæller ikke hele historien

At det skulle blive så tæt, ville man nok ikke gætte på, hvis man kun så scoreboardet. Her var der nemlig ikke en eneste Liquid spiller med en rating over 1.00, mens det modsatte gjorde sig gældende for Gambit, hvor nafany havde holdets laveste rating på 1.06.

Den tætte kamp fortsatte på Gambit's map pick, Vertigo, hvor de to hold igen sluttede første halvleg med stillingen 8-7 - denne gang i Gambit's favør.

Denne gang var det Liquid, der tog teten efter pausen, og en velspillende Fallen var med til at hive holdet over stregen på modstanderens map pick.

Tanken var tom

På tredje map, Overpass, gik luften fuldstændig af ballonen for Liquid. Kun to runder fik de skrabet sammen på den utaknemmelige T-side, og da Gambit vandt pistolrunden i anden halvleg, stod skriften på væggen for Liquid. Der blev gjort kort proces med tre runder i streg, og en ensidig score på 16-2.

Liquid
1 - 2
Gambit
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Canada Keith 'NAF' Markovic 48 - 48 +0 66.2 63.6% 0.94
USA Michael 'Grim' Wince 42 - 57 -15 63.2 66.2% 0.86
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 41 - 62 -21 71.2 71.4% 0.86
USA Jake 'Stewie2K' Yip 39 - 57 -18 59.2 64.9% 0.78
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 37 - 54 -17 57.3 62.3% 0.78
Gambit K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 63 - 45 +18 88.1 80.5% 1.32
Abay 'HObbit' Khassenov 59 - 39 +20 84.4 79.2% 1.32
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 58 - 31 +27 72.5 76.6% 1.30
Vladislav 'nafany' Gorshkov 63 - 51 +12 90.1 76.6% 1.27
Timofey 'interz' Yakushin 34 - 43 -9 55.7 74.0% 0.93

Gambit skal spille upper bracket finalen mod vinderen af G2 og Vitality, mens Liquid møder Astralis i en vind-eller-forsvind kamp fredag.

Hvem, der skal møde Gambit, bliver afgjort i aften og kan ses på streamen i bunden af artiklen.

G2
0 - 2
Vitality
Alle maps
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Nikola 'NiKo' Kovač 37 - 35 +2 83.1 70.9% 1.14
François 'amanek' Delaunay 43 - 36 +7 72.2 61.8% 1.04
Audric 'JACKZ' Jug 27 - 38 -11 50.7 65.5% 0.77
Nemanja 'nexa' Isaković 25 - 36 -11 50.3 61.8% 0.73
Nemanja 'huNter-' Kovač 24 - 41 -17 63.9 58.2% 0.72
Vitality K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Mathieu 'ZywOo' Herbaut 42 - 30 +12 78.7 74.5% 1.27
Dan 'apEX' Madesclaire 44 - 33 +11 85.9 67.3% 1.26
Kévin 'misutaaa' Rabier 37 - 32 +5 81.9 80.0% 1.25
Richard 'shox' Papillon 38 - 28 +10 69.8 70.9% 1.13
Jayson 'Kyojin' Nguyen Van 25 - 34 -9 51.5 69.1% 0.83
#1(Med 1 svar)
17. december 2021 kl. 08:22
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Er stadig spændt på om Vitality stadig kommer til at udskifte 2 spillere + coach, nu det ser ud til de skaber mere konsekvente resultater ovenpå et svingende år.
#2(Med 0 svar)
17. december 2021 kl. 08:26
Eath
Jeg er enig, de spiller godt og jeg ser dem som favoritter lige meget hvem de spiller mod lige nu. Men det ændre nok ikke på, at Vitality alligevel vil prøve noget nyt. Det kunne jo også gøre dem endnu stærkere. :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.